Elisabeth Jerichau Baumann

Elisabeth Jerichau Baumann

Elisabeth Jerichau Baumann var en flittig brevskriver, der ofte skrev med få dages mellemrum, når hun var ude at rejse. Denne samling af breve stammer fra hendes ophold i London i perioden 1858-1871. Desværre har brevene fra 1873, hvor hun havde sit sidste ophold i byen, ikke kunnet lokaliseres, hvilket tyder på, at brevenes opholdssted enten er ukendt eller at de er gået tabt.
Dog er der et par naturlige årsager til år med få eller manglende breve: I 1863 rejste kunstneren til London i selskab med sin mand billedhuggeren Jens Adolf Jerichau, der ellers var den primære modtager af rejsebrevene. Derfor findes der det pågældende år kun et par småbreve til parrets børn i Danmark. I 1868 rejste parret sammen igen, og det efterlader ligeledes et hul i rejseberetningen.

Brevene er alle gengivet uforkortede, bortset fra de få tilfælde, hvor en brevside mangler. Da Jerichau Baumann ofte skrev på sine breve over flere dage, optræder der ind imellem udaterede breve, som nødvendigvis skal læses i forlængelse af det foregående brev. Ved udaterede breve har vi skønnet på en datering, angivet i firkantede parenteser. Det har været et stort arbejde at matche udaterede brevsider med allerede daterede breve, og det betyder, at den valgte rækkefølge i udgivelsen naturligvis står for vores regning. De enkelte steder, hvor der mangler brevsider eller afslutninger på et brev, er det angivet eksplicit.

Originalbrevene, hvor ingen tidligere er blevet publiceret i deres fulde længde, findes på Det Kongelige Bibliotek. Dog skal det bemærkes, at ganske korte brudstykker fra brevene optræder i Nicolaj Bøghs biografi Elisabeth Jerichau-Baumann. En Karakteristik fra 1886, udgivet efter kunstnerens død i 1881.

Transskription
Jerichau Baumann var polskfødt af tyske forældre, og den tyske grammatik og ortografi præger ofte hendes breve, idet hun skrev sætninger med tysk ordstilling og fordanskede tyske ord. Kunstnerens originale ortografi er bibeholdt i transskriptionen, og derfor vil man på samme brevside kunne finde, at personnavne som fx ’Thorald’ både staves, som netop angivet, og som ’Thoralt’, og det samme gør sig gældende for stednavne og andre ord, der med få linjers mellemrum staves forskelligt. Dog har vi fordansket hendes ’ö’ og valgt at skrive ’ø’ i stedet for, ligesom vi har valgt at indsætte glemte citationstegn. Enkelte bogstaver har været svære at skelne fra hinanden, men vi har dog bestræbt os på at træffe et kvalificeret valg frem for at lade ord udgå, og det fulde ansvar for eventuelle fejllæsninger er naturligvis vores.

Brevenes tegnsætning er nøje fulgt, og vi har kun gjort få undtagelser og indsat komma eller punktum for læsevenlighedens skyld. Det samme gælder ved manglende ord i sætninger, hvor undladelsen bliver meningsforstyrrende. Her har vi for at lette læsningen indsat det ord, som efter vores skøn mangler – og anført det i en kantet parentes. Vi har slettet gentagelser af identiske ord skrevet lige efter hinanden, hvilket har indikeret, at brevskriveren har haft travlt. Enkelte steder har vi ikke kunnet læse håndskriften og har derfor valgt at markere det med en firkantet parentes med teksten [ulæseligt]. Kunstnerens understregninger i brevene er bibeholdt. Linjeskift forekommer i transskriptionen, når der er tale om tydeligt angivne nye afsnit i brevet. Flere steder er der opstået huller i det gamle, skrøbelige brevpapir, andre steder er dele af siden klippet af, hvilket angives i teksten med [hul i papiret].

Jerichau Baumann skrev mange sætninger skrevet rundt i marginerne, som både kan tolkes som brevtekst og efterskrift. I de tilfælde, hvor der ikke optræder nogen nærmere indikation fra brevskriverens side om sætningernes rækkefølge, har vi foretaget en prioritering baseret på deres indhold, idet afskedshilsener, påmindelser, korte beskeder og deslige er blevet opfattet som en slags efterskrift, et p.s., og er derfor placeret sidst i brevet i kursiv.

Annotering
Annoteringen af brevene har til formål at give læseren en relevant baggrundsviden om livet i London, om de forskellige engelske miljøer, som kunstneren færdedes i, herunder de mange personer hun mødte gennem årene, som brevsiderne er fulde af. Af den grund er der lagt vægt på lidt længere introduktioner af de talrige personer i basens personregister.

Når der om nævnte kunstværker henvises til, at de har været udstillet på Charlottenborg, menes der her den årlige udstilling på Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunstner, i daglig tale Kunstakademiet. Udstillingen åbnede i København hvert år den 31. marts, og her udstillede Jerichau Baumann, med få undtagelser, fra 1849, da hun ankom til København, og frem til sin død 32 år senere.

Det har ikke været muligt med sikkerhed at identificere alle de af kunstnerens malerier, der nævnes i brevene, dels findes der ofte flere versioner af et givent motiv, og dels har Jerichau Baumann ofte selv brugt forskellige titler om samme maleri. En række værker, enten solgt på engelske udstillinger eller bestilt og malet i England, har det ikke været muligt at lokalisere, og adskillige af disse, ofte portrætter, hænger formodentlig stadig i private hjem.