1858-05-08

London den 8de Mai 1858

Elskede Adolf

I Dag lufter det! Det var i dag anden Gang at jeg spenderede Brougham paa mig, eller rettere paa min Konst. – Vores kjære Frue Heiberg bør ei høre denne Tilstaaelse, thi jeg kan ikke nægte at jeg her i London saa ­ganske underordner min Person, som nogen Konstner er istand at gjøre det. Det er i dag for første gang at jeg med Fornøjelse har givet de svære Penge ud i London, thi jeg havde til Gjengæld den Glæde at lære flere interessante Personer at kjende. Lady Watkins Wynn var den ene. Prindsessens Tryllebrev øvede sin Magt over den pudrede Tjener[s] række, og jeg blev indladt i det Allerhelligste, skønt Ladyen ei var vel, og ellers ikke modtog. Men jeg blev af hende modtagen med quindelig hjemlig Hjertelighed og haaber paa at hun vil gjøre noget for mig (for Prindsessens Skyld især). I Buckkingham Palace ventede jeg en heel Time til Miss ­Scerret kom i Forgemakket. Det var godt, at det var mig, og ikke Dig min kjære utaalmodige Ven som skulde vente. Endelig kom Sanct Petrine og lovede med sand Engelsk Hjertelighed og Ligefremhed at lade mig vide, naar Dronningen vil see mine Billeder, hvilket sandsynlig vil finde Sted sidst i kommende Uge, thi Dronningen af Portugal er nu netop her, og det forhindrer at mine Billeder strax kan sees i Bouckinghampalace. Har Konstforeningen kjøbt mit Billede. Min tredje heldige Bedrift var at blive modtaget af Lady Blantyze hvilket jeg igjen takker Mrs Buchanan. Denne fornemme Dame, en Datter af Hertuginden af Southerland, var usigelig

[2] elskværdig og forekommende, og lovede at interessere ydermere hendes Moder for mig, bestemte ogsaa en Time kommende Tirsdag, hvor jeg skal besøge hende (store Ting opnaaet) Nu begynder jeg med Grund at haabe et heldigt Resultat for mine Bestræbelser. Af andre Personer jeg besøgte, blev jeg endnu modtaget af en meget forekommen Dame, en Mrs Moffat, som Comtesse Reventlow har anbefalet mig til, og som igjen vil anbefale mig videre (dette kommer mig for som om jeg var ”Sorte Peer”) Det har noget lige saa forunderligt som nedtrykkende, denne Modsætning af Stillingen som jeg indtager i Hjemmet og den i det uhyre London. Der kjendt af alle – søgt af de Fleeste – Her, søgende, med Vanskelighederne kjæmpende, for at naa Maalet for min Attro. Lad mig kun naae en Del af det jeg ønsker, og jeg skal ei klage for al den Umage, og jeg vil paatage mig den igjen, naar det skal være. Ch: ­Dickens Eastlake Miss Burdett Coutts og ­Rothschild har jeg ei endnu truffet hjemme, Lady Alford er i Rôme (det er en af de bedste af mine Anbefalinger) men ventes hjemme om to Uger. Lady Sommerset (Frk Bartholigns Anbefaling) har jeg heller ikke truffet. Jeg vil slutte disse Linier i dag med at fortælle Dig lidt om Stafford=House Lady Blantize og Hertuginden af Southerland’s Palais. Alt hvad der kan tænkes af grandios Luksus i Arkitektur, Rum Materiale, Decoration, og fremfor alt Konst vedkommende er ­representered i Stafford House.

[3] Store Søjler af Gjallo antico bærer Loftet, Opgangen til Galleriet finder sted gjennem et uhyre Vestibule som gaar igjennem 2-3 Etager og er ­dekoreret med de pragtfuldeste Mesterværker af Maler­kunsten, af de riigeste ­Chinesiske uhyre Vaser. Foden drukkner næsten i de tykke kostbare Tæpper som bedækker Gulvet og Marmor Trapperne der forsynet med forgyldte Gelændre fra to Sider fører op til Privat Galleriet hvor jeg blev modtaget af Lady Blantize. Galleriet som jeg før antydede er en lukked Skat for alle, undtagen dem som personlig bliver bekjendte med Familien. Aldrig har jeg seet noget Billede, ei i Dresden, ei i Rom, som gjorde slig gribende ophøjet og storagtet Indtryk paa mig end et af Mesterverkerne i Stafford House (gammel italenske Skole) forestillende Vor Herre Jesus Christus for Pilatos. Velsigned være den Mester som har skabt dette Værk. Denne anklagede Christus saa ophøjed og saa sorrigfuld var for mig det fuld­kommenste Udtryk af Gudmennesket som led Martyrdøden for os Mennesker, ogsaa for mig. Aldrig glemmer jeg dette Billede i Livet. Denne Erindring vil ledsage og opbygge mig stedse. Med denne Erindring vil jeg ogsaa slutte for idag, det er det skjønneste jeg kan tænke paa. God Nat. Vore Herre holde sin Haand over Dig over vores søde Børn og alle vores Kjære. Din Elisa.
Den 10de Idag [har] jeg været hos Bottomleys, som tillige med sin gode gamle Kone og sine to Børn har det meget godt. Han kan ikke tale om overdrevent Lykke men det gaar saa jevnt godt for ham, han arbeider flittig og fortræffelig. Der er en Friskhed en Natur i hans Arbeider, en Umiddelbarhed og Kraft i Opfattelsen og Kolloritten som gjør usigelig godt, og som

[4] vidner om hans friske smukke Talent. Du vilde med mig have glædet [dig] over hans Arbeider. Vi talte meget om forrige Tider, og det gjorde mig usigelig godt at være sammen med En som rigtig kjender Dig, og holder af Dig. – Gud skee loved at Du ikke er i mit Sted, thi Du vilde værken holde Ørene stive og have Taalmod, men Du gav det hele Pokker i Vold – jeg fortvivler slet ikke skjøndt mine Billeder ei endnu er bleven besørgede til mit Bolig, tiltrods for alle Løfter og all Tjenstvillighed. I morgen skal de endelig bestemt sendes mig, og skeer det ei saa maae jeg selv kjøre ud til Costume house for at gjøre det mulig. Min Huusandagt ligger endnu i Lasten i Dampskibet, dog er den ogsaa loved mig igaar. Fra mme Skerret fik jeg netop et meget kjært Brev, hvori hun siger mig desværre, — at Dronningen først vil see mine Billeder efter at være kommen tilbage fra Landet, henimod Slutningen af Mai. Det gjælder also igjen om at vente. — Ventetiden er jo lang, men det tydske Ordsprog hedder, was lang wird, wird gut. I morgen skal jeg see Hertuginden af Southerland, og deraf lover jeg mig meget siden hendes Datter paa hendes Vegne alt har loved mig meget. Jeg vilde helst vente med at sende dette Brev af til imorgen for at kunne sige Dig et og andet som kunde love rigtig godt. Hos Hambro havde jeg mit Album med og deri saae han paa Din Slavinde og Christus. Han har talt ganske bestemt om at vilde bestille hos Dig enten Christus eller Døden og Opstandelsen om et Aar. Jeg trænger ind paa ham, at han allerede nu skulde bestemme sig til at bestille den strax, dog sagde han, at han vilde helst før tale med Charles og Svigerdatteren, som kommer fra Rom om 12 Dage. Charles har skreven til ham om hvor Christus er deilig. Hun ogsaa finder den deiligt, men har endnu større Lyst til Døden og Opstandelsen. Vil Du endelig om­gaaende skrive mig hvad Christus skal koste i Livsstørrelse, og om det er over eller under 6000 Daler, jeg vidste ingen Besked. Hver Søndag er jeg hos Hambro, det er en stor Vederquægelse for mig, og jeg troer han ogsaa godt kan lide det, at udtale sig til mig. Men Kjørselen dertil koster hver gang 8 1/2 Daler.

[Følgende er skrevet efter 10. maj 1858 på ny brevside, men som fortsættelse af brevet]

[5]
Min elskede Adolf

Jeg vilde ønske Du kunde see mig her, i det deilige Roehampton, hvor alt straaler i Solskin i underbar deilig Glands, hvor Alt er Ro og Fred. Jeg vilde ønske Du vidste hvor godt jeg har det. Jeg gik spadsere under disse Skyggefulde friske mægtige og sieldne Træer ved siden af Hambro, som jeg saa meget holder af, som er en ædel herrlig Mand. Mine Stemninger har jeg udtalt i nogle smaae Digte som jeg vil sende Dig i Brevet, vil Du ogsaa læse Dem? Du dovne kjære Mand? Det gaaer saa underlig til siden jeg er i ­London at saa meget af det jeg føler mig næsten uafvidende faaer poetisk Form. Det gaaer mig ofte saaledes om Foraaret, ligesom om Tanken fik Blomst. — Du kan ikke troe hvor elskværdig Hambro er. Han har en særdeles Godhed for Dig sagde han til mig. Han siger at han betragter mig, naar jeg er hos ham som et dyrebar Gode der er betroed ham. Det er ganske moersomt, som han iagttager min Toilette

[6] min Maade at være paa e t c og yttrede han sig fuldkommne tilfreds med Alt. Jeg blev igjen forsynet med et deiligt dufftende Bouquet som her Clover er bedt om at fornye alletider. Du kan ellers være fuldkommen sikker paa, at den flegmatiske tørre Herr Clover bestemt ei er Forfatteren til hiint velbekjendte Digt, jeg vil heller ­skylde Charles, eller E Hoskjær for at have forsøgt sig paa denne Maade. Og om mig selv vil jeg fortælle Dig at den Ro jeg nydte i Roehampton usigelig gjorde mig godt, og at jeg glæder mig til disse Stille Søndage. Jeg er meget opmærksom paa mig selv i enhver Henseende, og om jeg tilstod Dig at jeg paa quindelig Evamaneer søger at være saa ­behagelig som muelig, saavel mit Ydre og mit Indre ved­kommende, saa ­bliver Du vel neppe jaloux? Hambro sagdte at jeg saa nysselig ud, Bottomley fandt mig yngre i Udseendet end for 10 Aar, og Du kan troer det skurrer ikke i mine Øren, og Du leer

[7] vist nok til Gavns af dette Skriftemaal. Ak troe mig min Adolf at jeg gjennemgaaer saa megen Alvor under disse Forhold, at disse barnagtige Følelser har noget forfriskende for mig, lad kun Andre ikke vide at jeg er saadan en forfængelig Narr. Maaskee at mangen en Quinde, netop i min Alder, i Quindens Eftersommer, har ­lignende Følelser, som kan ikke tilstaaes? Endvidere maae jeg til min Undskyldning tilføje, at jeg sætter Priis paa, at see godt ud, allerede for den Grund skyld, at dette letter mine Forhold. Troe frem for alt at jeg er bundalvorlig tiltrods for Forfængeligheden, og at jeg vaager over denne, at den ikke faaer mere Magt med mig end tilladeligt. Marokketti skal det gaae meget godt her. Prinds Albert interesserer sig for ham. Jeg vil besøge ham imorgen og hilse ham fra Dig. Dickens har jeg 3 gange været hos og efterladt mit Kort og Adresse, og ingen fundet hjemme eller seet.

Det var moersomt alle de Rejer Du fangede, lad mig endvider vide hvorledes i lever og har det Du og vores elskede Børn.

Paa Fredag er jeg hos Dasent til Middag. Han har faaet Islænderinden og er meget for glad for den.