Før 1858-06-14

[Brevets indledning mangler]

[Juni 1858]

Ved Du at jeg var hos Eastlakes til Aften og blev blandt andre forestillet til Sir Edwin Landseer som vil vise mig sit Studio, en sjælden Ud­mærkelse som mange af de betydeligste fremmede Konstnere ei har naaet, endog de ventede som Achenbach 14 Dage derpaa. Hvor meget vil jeg have at fortælle Dig min søde Adolf!! Du kan troe at skjøndt jeg finder det vigtig at blive til den 22de saa længes min hele Sjæl efter Dig og vores elskede søde Børn. Jeg faaer Fuldmaane og forhaabentlig det deiligste Vejr til Overfarten.

[2] Og naar jeg næste Foraar igjen kommer her, saa maae jeg have nogle Afstøbninger af dine bedste Antiquer med mig, thi jeg troer, her er det eneste Sted hvor Du vil kunde opnaae noget ja meget derved. Men husk paa at Du ej forsømmer at udnævne de nævnte Herrer til Medlemmer, ligesom Prinds ­Albert, det kunde blive af største Vigtighed til Dig, især for Antikernes Salg. Lev vel min Elskede! Vil Du glæde mig med et Brev desbedre, den 22de reiser jeg herfra om Morgenen tidlig undtagen jeg blev syg eller døde som Gud vil forbyde.

[3] Men med denne Tanke vil jeg ikke plage Dig ifald Du ei vilde kunde følge med, saameget jeg end troer at Du vilde kunne have Gavn heraf. – Du klager over al den mange Tid der gaaer til uvæsentlige Ting i din Direktor=Stilling, men vær sikker paa, at naar vi begge to benytter disse 3 Aar rigtig kunne Din Stilling være af megen Værd for os. Hvor meget vil jeg dog have at meddele Dig naar jeg kommer hjemme, og forfrisket og freidig føler [jeg] mig, som jeg ikke kan udtrykke Dig, det er Solskinnets Skyld, det behøver vi Mennesker ogsaa ligesom hele Naturen for at skyde friske glædelige Haabets Skud der i Tiden skal skygge for os med det tætte Løv, for at udvikkle Knupperne til duftende glædelige Blomster.
Men nu længes jeg efter mine elskede Knupper derhjemme og at hvile mig hos Dig og at favnes af Dine stærke trofaste Arme. Gud holde sin Haand over Jer alle I Kjære. Snart er jeg med hans naadige Bistand i det kjære Hjem. Lev vel
Din trofaste Elisabeth

Til min Kjære Thoralt og Haralt sender jeg mine hjerteligste Hilsner og beder kun at de ej svømmer bort fra Moder, thi jeg er tilmode som Hønen der har udruget Ællingerne der piadsker i Vandet.

Lille Titi og Visemoer lader nok være med at svømme troer jeg forvist. Ak hvor jeg glæder mig til at komme hjem til Jer Alle! Lev vel! —

Lev vel hils Line. Kyss Børnene kjærligt fra deres trofaste Moder. Gud velsigne jer alle I Elskede!