1864-05-08

[Den 8. maj 1864]

Min egen elskede Adolf! Jo vist er det bedre hos Dig i Hjemmet i det kjære hyggelige Hjem, hvor saa mange varme Hjerter slaae mig imøde, end i det forstenede London, hvor som Du veed Alt er støbt som i een Form. Du veed nok at der i Begyndelsen altid er en Deel at gaae igjennem for mig i London, derfor gjælder det ogsaa dennegang at holde Ørene stive, men længere end til sidst i Maj bliver jeg vel neppe her, til den Tid maae der kunne være klaret alt som kan klares, om Udfaldet kan der nu ikke siges Noget. Jeg hører at jeg har vundet en Deel Anseelse ved mine Arbeider, i det hele taget. Jeg selv forekommer mig som een forsvindende Draabe i Havet. Skovsboe fortæller at Harald nu indtager deelviis min Plads i Sengen, og kradser og sover ind derved som Mutter. Jeg vilde ønske jeg kunde af og til smutte bort herfra og hjem for at trække frisk Luft, skjøndt der jo og i Hjemmet er trykkende paa Grund af den store almindelige Sorg. Hos Rowans hørte jeg idag at der er endelig Udsigt til en activ Intervention af England i Danmark Faveur, idet der i Parlamentet imod Lord Warwik (som er for Tydskland) af hans Modpart er blevet udtalt et kraftig Opraab til Fordeel for Danmark, som kunde, næsten hele Husets acclamation idet paa Enkelte nær alle Medlemmer reiste sig for at bifalde Taleren. Det siges at være den første Demonstration som vil faae Betydning for vor arme betrængte Land. Gud give det!!! —
Maries Brev er skrevet uden Klade og Hjælp. Hun er mig en Gaade, snart er hun elskelig snart uhyggelig, snart meget forstandig, og snart igjen forstyrret og utilregnelig. Jeg har al Leilighed at iagttage hende under ­lignende Forhold. Det er en svær Opgave, som jeg søger troligen at opfylde. Lev vel elskede Mand tak for Dine kjære Linier. Ved første given Leilighed faar Du Brev fra Din trofaste Hustru Elisabeth Jerichau

Hils Læsoe hjertelig fra mig

[2] London den 8. Mai 1864.

Min egen kjære Fader
Hvorledes har Du det
Jeg kan ikke skrive saa meget til Dig, fordi der er flere jeg skriver til. Nu skal jeg fortælle Dig jeg ville ønske at jeg var hos Dig. Jeg kan meget godt erindre Du sagde paa Jernbanen lad mig nu see at Du bliver bedre end Du har været i Hjemmet og jeg har holdt Ord.
Du skal ikke faae Mere end bar Glæde. Og hvis jeg nu skulle gjøre en stor Synd vilde Du saae [tilgive] mig det.
Von Deiner ergebenen lieber Tochter Marie Jerichau