Menu

Elisabeth Jerichau Baumann

1860-06-08

Document content

Awaiting summary

Transcription

62 Russel Square den 8de Juni 1860.

Min elskede Adolf!

Nu har jeg allerede faaet begge Dine kjærlige Breve, for hvilke jeg takker Dig af mit ganske Hjerte. Gud skee lovet! at Du og børnene ere fuldkommen vel og at Du ikke giver efter for Melancholien. Ja min Adolf! Kjærlighed Mod Kraft og Flid maae overvinde enhver Forhindring paa vor Vej, som er besværlig men deilig, ligesom en ubanet Sti og op ad steile klipper, hvorfra

[2] der er deilige Udsigter og Solskin. Heller vil jeg saaledes klavre og stræbe med Besvær, og holde Sind og Legeme frisk, og nyde den end sødere Løn efter Arbeidet, end gaae den slagne brede støvede Landevej, og blive dorsk og kjed deraf som saa Mange. Men nu forlader jeg snart mine Klipper, for i Ro og Fred at hvile mig i Dalen, og sammle nye Kræfter til en ny Udflugt, den 20de eller 22de senest forlader jeg ­London for at gaae til Manchester, hvor jeg efter Omstændighederne bliver 3-8 Dage

[3] jeg venter derfor kun paa eet Brev endnu fra Dig min elskede Ven. Endelig har jeg da seet Lady M: Alford igjen, hun havde forgjæves opsøgt mig hos Donnaldsons, uden at kunde finde Huset. Hun var usigelig elskværdig, besøger mig i morgen. Kl. 1, og har indbuden mig til sig paa Landet til næste Foraar. Bekjendtskabet med hende kan blive af største Vigtighed i Tiden med Henhold til Din Virksomhed i Rom. Jeg taber ikke eet Øjeblik Dine Anliggender af Sigte, men har jo endnu Ingenting kunnet naae, der hører frem for Alt til at Konstneren som man

[4] vil interessere for maae have udstillet af sine Arbeider. Men det kommer nok. Mr. Conolly han som har kjøbt ”Italia” har jeg opfordred til at tage med mig ud til Hambro for at see Jægeren, det skulde gaae underlig til naar jeg, ved stadig at arbeide i denne Retning ikke skulde naae hvorhen jeg vil. Nu har jeg kun eet Portrait endnu tilbage, og har været meget heldig med Lighederne. Jeg bringer eet Billede med som jeg har malet her, men ikke ganske færdig. Jeg haaber Du vil finde det lige saa smuk som det findes her. Det forestiller de to smaae ”Foundlings” jeg har malet det paa Stedet selv, det er uhyre gjennemført og elegant behandlet baade konstnerisk og Engelsk tillige. De medhavte Billeder som ej er solgte forbliver for det første endnu i England til jeg kommer igjen. Og nu levvel min elskede Adolf. Kyss Børnene fra Moder

Din trofaste Elisabeth

Mange Tak! for Vechselen for Charlotte, jeg skal nok sørge for Beviiset og Renterne.

Ønsker Du noget medbragt fra Manchester, saa beder jeg Dig at give mig Dine Befalinger med Henhold til Trøjer, Strømper e t c. —

Brittania bliver vel næppe solgt i London maaskee i Manchester og skeer dette ej heller saa _forærer jeg _dette Billede i næste Aar naar Du tillader det til en af de store Clubber i London som i alle Tilfælde vil skaffe Billedet den deiligste Plads og bestandig vil henlede Opmærksomheden paa Giveren.

Du har dog ikke overseet i mit forrige Brev at jeg foruden Italy endnu har solgt Magdalena til 80 G. og Amagerhovedet til 28 Guineer?

Hvorledes har Læssøes det?

Facts

PDF
Letter

Dansk

London
København

Det Kongelige Bibliotek