Menu

Elisabeth Jerichau Baumann

1871-04-14

Document content

Awaiting summary

Transcription

1 South Street Thorloe Square
14 April 1871

Kjære Adolf og I kjære Børn Alle
Her sidde vi To Sofie og Moder i 1 South Street, installerede efter at have pakket ud og spiist frokost. Reisen var heldig, med Undtagelse af 2 Timers tæt Taage paa Nordsøen, hvilket var farlig paa Grund af Mueligheden at kunne blive seilet over eller stødt paa. Sofie var søsyg men ikke desto­mindre væver og munter som et lille Egern til stor Fornøjelse for mig og alle Medpassagerer. I dag skriver jeg ikke meget fordi Tiden er knap og jeg skal see til Forretningerne angaaende de ankommne Billeder for at mit Reisemaal ej forsømmes. Om Accreditivet beder jeg omgaaende, thi jeg har kun to Pund i Pungen, og skjøndt jeg snart haaber at komme i Besidelse af Penge, saa maae jeg dog have det Fornødne inden den Tid.

[2] Derfor beder jeg, dersom Accreditivet ikke allerede som jeg haaber skulle være sendt mig under C Hambros adresse hvorom jeg dog ej kan forespørge før iovermorgen da at sende mig det omgaaende her til 1 South Street Tharloe Square. Et andet Accreditiv paa 1000 frcs maae endnu anvises Harald i Rom omgaaende foruden de alt anviiste (1000 frcs.) Om en Ting vil jeg bede at Ingen hverken besøger eller skriver Herr F Stammann til, da jeg i Fredrik er bleven saa blodig fornærmet at jeg maatte forlade hans Huus uden Farvel. Stammann kaldte ham en ”Hallunk” og at han vilde hænge ham fire Gange og martre dersom han kunde faae Fingre i ham, det var yderst uhyggelig og grædende forlod jeg Stuen paa staaende Fod. Jeg skrev strax til Fredrik til den mig af Agnete opgivne Adresse bedende ham at sikkre sig sin Urlovs Forlængelse og alle hans Papierer og Attester i god Orden, for ej at kunne antastes af Preusserne, thi da den Preuss. Minister i Kjøbenhavn er en nær Slægtning af Fru Stammann saa er denne Conflict med Stamman ej at [spøge med].

10 af den lille Storfyrsts Photografier som ligge i en af Tegnebøgerne i  ­Cabinettet skal rulles med i Rullen og Postbeviis modtages. Værdiangivelse 400 Daler.
Jeg skriver i morgen igjen og sender Quittering for Pengene fra Dig, og Brevene

Jacoba er Gud skee Tak heelt vel igjen efter at have været meget syg hele ­Vinteren over. Tusinde Hilsner fra de kjære sovende. Lev vel

Kjære Agnes jeg haaber ogsaa at kunne være Dig til Nytte om Du vil i England skulde Du ønske Dig en Plads her.

Facts

PDF
Letter

Dansk

London
København

Det Kongelige Bibliotek