1866-05-21

[London. 21 Maj 1866

Kjære Adolf

Mine sidste to Breve har Du nu sandsynlig faaet, Du og Børnene og Vilhelm, og haster jeg derfor ikke saa uhyre med disse Linier. Ja! syg var jeg jo, og derefter har jeg arbeidet saa voldsomt og uafbrudt, at det er kun at forundre, at jeg kan holde det ud, men dette skeer, for at komme snarest mulig hjem dersom der ingen nye Bestillinger er kommne. Jeg synes jeg har det godt hvordan det end gaaer, thi faaer jeg Arbeide som betaler sig godt, saa er det jo

[2] upaaklageligt, og faaer jeg ingen, ej, saa er jeg først rigtig glad, thi Reisen har jo alt havt sit gode Udbytte, og saa er der ingen Grund mere at bie.
Jeg venter Dig ikke kjære Adolf hertil. Du har godt af at hvile Dig, og have Ro. Lad mig kun tummle mig saa længe jeg endnu har Kræfter dertil, og hjælpe til hvor jeg kan. Igaar var jeg i Westminster og hørte en herrlig Gudstjeneste. Kirken i og for sig er jo højtidelig deilig ligesaaledes vare Sangene Lithurgien og Menighedens hele Adfærd. Men Prædiken! Ja Adolf

[3] Gid Du kunde have hørt den! Det var en Pintsefest, den første Pintsefest for mig. Jeg blev løftet og dragen af Ordet, som var Aand og gjorde Aanden levende, og følte mig i Samfund i levende Samfund med Ham Aandernes Aand Faderen i Himmlen og med alle som bekjende ham i Jesu Christi hans eenba[a]rne Søns hellige Navn. Ak Adolf! Slige Øjeblikke i Livet ere sjældne og ere af en saa velsignende Indflydelse paa Menneske

[4] hjertet at dette er heelt opfyldt af en eneste Følelse af Tak mod ham alt det Godes Indbegreb, fra hvem alt Godt kommer, og i hans hellige Navn vi skulle leve et helliggjort Liv. Ak hvor jeg har bedt for Dig! for vores Børn for Skovsbo for R: ogsaa ret af Hjertet. Jeg vilde egentlig gjerne endnu skrive mere men det er seent i dag kl er halv Eet om Natten. Jeg kommer fra et kjedeligt ækelt Selskab fra Lady Lyell hvorhen jeg gik kl. 11 og var en af de første Gjester. Jeg blev der eet Quarter for at puffe mig frem og trædes og puffes igjen. Ekelt ekelt! Adieu.
Din trofaste Elisabeth Jerichau.

Den 23de Maj. Tak min elskede Adolf for Dine kjærlige Linier. Jeg faaer talt med Frk: Rowan iaften, og vil skrive Dig om hun raader dertil imorgen.

Troer Du at Du ej bliver kjæd af være kommet hertil naar Du ingen videre Resultater seer? Tilfældet kan ofte lege underlig. Gjør hvad Du vil jeg er glad om Du kommer men Forholdene ere ikke gunstige. Det gjælder kun om at Din personlige Nærværelse kan fremkalde Noget særskillt for Dig.

Jeg troer ikke at Hambro bestiller Dig noget dennegang. Mueligen han alligevel gjør det naar Døbefonten er opstillet og Du selv taler med ham, thi han holder af Dig.