30. april - 3. maj 1864

[Den 30. april – 1. maj 1864]

Min elskede Adolf

Tak for Dit kjære elskelige Brev! Gud velsigne Dig og skjænke Dig Fred, saa vil Alderen bringe Dig Blomsten som Du manglede i Ungdommen den [ulæseligt] Blomst der giver evig Ungdom! Det er saa underlig at være i London og skillt fra Dig fra Børnene, fra vor kjære Skovsboe. Jeg mærker rigtig paa mig at ogsaa jeg har forandret mig meget, at jeg har bortkastet endeel overflødigt at al det brogede forfængelige Væsen der tidligere havde saa stor Tiltrækningskraft for mig ikke alene er bleven ligegyldig for mig, men er dog foragtelig. Jeg maae passe paa ikke at gaae til en Yderlighed derved. Min egen kjære Adolf jeg har lært meget Godt i de sidste to Aaar, og har lært mig selv at kjende, seet min egen Vrangside, og skjøndt fuld af Skrøbelighed troer jeg dog at de første Skridt ere gjorte som fører til Maalet. Vor Herre vil hjælpe mig og os alle der ret oprigtig søge Ham, han fuldfører naar vi kun længes, og længselsfuld gjøre de første svage Skridt paa det nye Livs Vej. Ja min egen Adolf! Lad os troligen efter bedste Evne arbeide for Børnenes Udvikling, og fuld af Tro og Haab lægge vort Arbeide i Hans mægtige Haand der velsigner Sine baade igjennem Glæde som ogsaa igjennem Sorg, saa at Sorgen vandles i Glæde ligesom Vand i Viin naar det er af Hans Haand at vi modtager den.

[2] Det gjorde mig ondt at jeg har forskrækket Dig med Efterretningen om at mine Billeder ej var ­kommne til den mig af CK Hansen opgivne Spediteur eller var at efter­spore, men Du kan være vist paa at jeg ikke mindre blev forskrækket derover. Det kostede virkelig endeel Anstrængelse at komme efter Sagens Sammenhæng, og kun ved at erfare tilfældigen, at en Spediteur ­Hertkingson & Hewett havde faaet 3 Kasser med Billeder, hvorpaa jeg opsøgte ham kl 5½ i dag, at jeg kom paa Spor efter Kasserne, og forklarede jeg det Hele efter at have oplyst at disse Kasser kun kunde være mine, saaledes at jeg har faaet Lov mod Sædvane at faae dem (paa Onsdag) uden at jeg har Fragtbrevet (det omtalte som Augusta maae sende mig) i Hænderne. Da jeg kun havde at støtte mig paa mit eget Udsagn, saa er jeg virkelig ikke lidet stolt af saaledes at have kunnet øve Indflydelse paa trende tørre Citymen, at de kun stolende paa mit Ord leverer mig Billederne som de, dersom jeg vilde spille dem et Puds og var en Bedrager maatte betale for (den fulde Værdi) da de have Ansvaret for dem. Meyer kunde ikke komme sig af sin forundring over denne Bedrift. Jeg er glad over at høre at Vejret er saa deiligt i Danmark ogsaa, dog Du har Ret, man kan ikke rigtig glæde sig over de unge uskyldige Blomster naar man tænker paa alt det uskyldige Blod der er spildt paa alle de utallige Taarer som fældes! — Som Du veed er Conferencen igjen uden nogen Grunds Angivelse udsat, Jeg hørte idag hos Donaldsons at der hviskes om at Hannover Hamborg og Slesvig og Holsten skal danne Eet og det Øvrige til Sverrig. —

[3] Mandag 2den Maj [1864]

Vi vare i Kew Gardens igaar Søndag Eftermiddag jeg havde stor Glæde at komme i det Grønne, at plukke de smaae fra det gode Selskab banlyste Blomster, der undseelige putte dem bag det friske svulmende Græss. Du kjender jo min svage Side fra Rom allerede fra vor Forlovelsestid naar jeg klemmte Haanden igjennem Villa Borgheses snevre Jerngitter der ­skillte mig fra dens deilige Blomsterskatte, for at røve en Roseknup eller en Cyklame, og hvormegen Skjænd og forrevne Hænder der vankede, uden at jeg kunde forbedres. Skjøndt mindre ungdommelig er jeg dog ikke ­mindre dristig thi foruden alle de mange Smaablomster der nok maae ­trædes paa, men ikke plukkes fordi de sædvanlig kastes bort igjen og ­vissnede forstyrrer Græsplænernes pyntelige Udseende – røvede jeg tiltrods for alle Argusøjne en rød Æbleblomst og to Bøgegrene, og idag glæder det deiligste friskeste Foraarbouquet, en Hilsen fra Mark og Eng mit Øje i London. Jeg fortalte Marie at vi i fjor havde været sammen i Kew. Jeg ventede at hun vilde have været forbavset henrykt over Palmehuset, men hun er sin Faders Barn og brød sig ikke meget om denne kunstige Opklækkelse, hun blev snarere træt ved al den Pragt og Storhed. Jeg havde kun een Sorg den at vores kjære 3 Drenge ikke var med mig igaar, og søde lille Caroline! Ogsaa hun vilde rigtigt have nydt Kew.

den 3die Maj

Endelig min kjære Adolf har jeg fundet et comfortabelt Bolig efter i 4 Dage forgjæves at have søgt derom i denne Deel af Byen, d. h. kun i 2-3 Timer om Dagen, men dette synes mig ogsaa meget mere end nok. Jeg har lejet i Brompton og Adressen er 14 Ovington Terrace Brompton.
Det er en yndig Leilighed bestaaende af 3 Værelser reene, og smuk ­meublerede hos et meget net Ægtepar vi ere de eneste Lejere. Lejen koster 2G:5 Sh om Ugen med Alt foruden hvad Næringsmiddlerne koste.
(Havde jeg taget to Værelser istedet for tre som jeg ville have gjort dersom jeg havde været ene, saa havde jeg her kun sparet 3 Shillings om Ugen, som det andet Soveværelse koster mere, er dette ikke moersomt nok?) Det glæder mig saaledes at kunne forudsee at Opholdet ej bliver saa kostbar dennegang, som jeg i Begyndelsen var ængstelig for, thi der var i denne Ende af Byen ikke noget anstændig Bolig for mig at faae end til 4 og 5 Guineer, og naar jeg endelig tænkte paa mueligen at tage eet til 4 om Ugen, og omtalte at jeg førte Billeder med mig saa blev der mig paa ægte engelsk Maade en Bom sat for Døren, enten gjaldt det Væggene som ikke maatte lide Skade, eller ogsaa det gjald Konstnerstanden som betegnedes med ”professional people” som de helst vilde være fri for, det var ikke meget opbyggelig, og Du kan tro nu er jeg rigtig fornøjet for det yndige Bolig hos de nette Folk, Manden er Kjøbmand, og hele Dagen i City, hans unge Kone en fransk Dame, underviser i sit Modersmaal. Det skulde gaa underlig til om jeg blev længere end 4 Uger. Som alletider synes mig Begyndelsen ogsaa denne Gang vanskelig, mine Billeder blive først idag clarerede alt maatte besørges af mig selv. Først imorgen kan jeg gjøre Besøg, i hvorvidt disse vil blive mig gunstige kan ingen sige heraf hænger jo mit Ophold her af. Hambro var jeg igaar hos. Han er som alletider meget velvillig stemt imod os. Jeg sagde ham at Du havde saa megen Vanskelighed med Marmoret, og endnu ikke havde faaet den, som han optog meget taalmodig, skjøndt han ikke opgiver Haabet om i næste Aar at see Døbefonten færdig. Nu vil jeg slutte elskede Ven. Gud holde sin Haand over Dig Din Elise