1858-05-24

den 24de Mai [1858]

Min elskede Adolf!

Jeg begynder disse Linier med den samme tilfredse Sindsstemmning med hvilken jeg sluttede mit Brev igaar til Dig. Der er ingen glimmrende Forhaabninger som jeg seer op til, kun ganske jævne Mueligheder og den glædelige Bevidsthed under alle Omstændigheder ei at have spildt min Tid her. Jeg skrev Dig til, at i værste Tilfælde, naar Alt andet slaaer Feil, kjøber Hambro til et Beløb af 50 – 60 Pund og dette giver mig ­megen Ro og Ligevægt. Men jeg har Grund med Rette at haabe, at min Huusandagt og den norske Pige og Amagerbillederne vil faae Kjøbere, det troer Konst­handleren som har udstillet Billederne. Dasent besørger det Fornødne i ­Times, imens oppebier jeg de

[2] 2-3 Uger Resultaterne og Tilbage­virkningen af Oven anførte og dyrker mine kjære Bekjendtskaber. Du kan ikke tænke Dig nogen være mere nobel og elskelig Dame end Lady East­lake. Men det kjæreste ­Bekjendtskab frem for Alle er ­Donaldson. Jeg har sagt baade til ham og Sir Eastlake at Du foreslaaer Dem til Medlemmer.
Igaar var jeg til Middag hos Donaldson, og følte mig der hjemme, som om det var med kjære gamle ­Venner. Det var den gemytligste og mest dannede Kreds, i hvilken jeg nogensinde er bleven intro­duceret. Vil Du ikke opsøge Christian Hansen og sige ham

[3] alt dette, og hvor meget jeg er ham taknemmelig for dette kjære Bekjendtskab. Donaldson er en yderst begavet livlig fleersidet og dannet, glad og meget galant Mand. So amiabel som der vist neppe gives mange Mennesker og so hjertensgod og tjenst­villig tillige, og der er en Værdighed og Munterhed tillige udbredt over ham, og saa megen Godhed og Fiin­følelse udtrykt i hans Kone, og Familien lader at være saa lykkelig so ­harmonisk, saa jeg ikke nok kan udtrykke Dig min Glæde at have lært disse herrlige Mennesker at ­kjende, bare vi ogsaa kunde skaffe Dem nogen ­Glæde fra vor Side.

[4] Donaldson synger ogsaa mageløst ­deiligt, er det ikke mærkeligt, da han dog maae være en Mand hen ved de 60 i det mindste? Ogsaa jeg blev igaar bedt at synge jeg var ved Stemme og i Aanden sang smukt og fik megen Glæde deraf.
Donaldson har gjort mig en deilig og kostbar Foræring et ”prima ­lettere” Aftryk af et meget meget stort Billede af Frith den berømteste ­Engelske Maler stukken i Kobber i Smag med Marstrands bedste og finest ­characteriserede Billeder. Et mærkelig smukt Arbeide saavel Æmnet som Composition vedkommende.
Jeg blev lige saa glad som forbauset da han bad mig at beholde det, ved at høre mig roese det. Det er 3 Fod stor og 2½ Fod højt og meget kostbart, endnu ikke publiceret, og deiligt!

Lad Times Artiklen ei komme bort.

[Fortsættelse af samme brev]

den 24de Mai 1858.

Kjæreste Adolf

Jeg slutter idag Brevet og glæder mig at kunde sige Dig at jeg er ved godt Mod. Idag allerede udstilles to af mine Billeder i det franske Gallerie, og om 16 Dage troer jeg bestemt at reise herfra, dog hører Du i hvert Tilfælde fra mig inden den Tid. Igaar var jeg igjen hos Hambro. Han har lige so bestemt og afgjort yttret sig om at vilde bestille [hos] Dig Døden og Opstandelsen, som han igien har bestemt sagt, at han ei vil bestille den i dette Aar, paa Grund af Pengeforhold og at indlade sig paa Afbetalinger, det vil han ikke. Niels Bircks Anliggende kan jeg ikke fremme fortiden, da jeg har følt mig for og af Hambro’s Yttringer netop har erfaret, at han i fjor har mistet henved 200,000 Daler ved paa samme Maade at hjælpe paa begyndende Kjøbmænd, og da Birck ei er af de Mænd jeg og Du sætter højt, saa er det neppe tilraadeligt paa denne Maade at bringe ham ind i Forhold som han maaske neppe kan klare og magte. Hambro sagte igaar til mig at hvis jeg ellers ingen Ting fik solgt her saa vilde han kjøbe for 50-60 Pund for at betale min Reise og Opholdet og at jeg ikke skulde komme hjem minus det er ogsaa en Behagelighed et [hul i papiret] saa i væreste Tilfælde. Jeg er ved godt Mod min egen Adolf. Gud holde sin Haand over Dig og vores elskede Børn. Lev vel Din Elise.

[2] Dit Brev fra 18de Mai min elskede Adolf og Børnenes kjære Smaabreve modtog jeg i forgaars. Du kan ikke troe hvor lyksalig jeg er ved disse søde kjære kærlige Ord som giver Vidnesbyrd af mine Elskedes Kjærlighed imod mig. Jeg folder mine Hænder i andægtig Bøn for Dig og Børnene! Jeg skal naar jeg finder det paa Tide, naar Talen kommer derpaa, meddele Hambro Priserne. Han er ellers fortiden kun lidt oplagt at kjøbe Noget. 3 uger antager jeg endnu vil blive nødvendige at blive her for mig, thi endnu mangler jeg flere af mine vigtigste Besøg, Folk skynder sig ikke, der var 2 Dage Væddeløb, hvor alle er borte fra London, og før om 9-10 Dage bliver Huusandagten ei ofentlig udstillet, og maae dette igjen have Tid til at virke heldig tilbage paa de hos mig udstillede Billeder. Det holdt haardt at faae Billederne udstillede der i den franske Udstilling, og nu er den Tilladelse mig aaben en for alle Gange og det har meget at sige for Fremtiden. Du skulde vide hvor ivrig Dasent er i mit Faveur! Vil Du ret hjertelig hilse Grimur Thomsen fra mig, og sige ham, at jeg skatter ham højt, han er en heftig men en nobeltænkende Mand, det er min afgjorte Mening om ham. – Dasent er en rigtig Gentlemand i stort og i Smaat. Bare ikke Opholdet her var saa dyrt! Men det er nu ikke til at forandre, jeg sparer hemmelig hvor jeg kan, to Dage har jeg endog sparet med at spise til Middag, men det hjælper ikke Fedt, undtagen at det maaskee hjælper mig af med Fedtet. Lad kun ingen læse dette, og vær heller ikke bange at jeg sulter ihjel. Men mit dumme Hjerte gjør mig lidt Knuder, det er meget ofte at jeg har disse ubehagelige ængstende Fornemmelser. Sultekuren idag har gjort godt for det. Da jeg igaar lagde mig saa var disse voldsomme Hjerteslag og ligesom Udvidelser saa hyppige og ængstende, at jeg for Alvor tænkte at det kunde gaae [hul i papiret] galt med mig. God Nat nu min elskede Ven. Jeg haaber i Drømme at være Dig og Børnene nær som jeg i Tanken er det. Din Elise