1860-05-07

Bolton Garden Russel Square
London the 7th Maj 1860

Min elskede Adolf

Jeg modtog endelig Dit længe imødeseete Brev, og Du kan tænke Dig at jeg ikke blev glad ved at læse Dine Bebreidelser som jeg paa ingen Maade fortienner. Men jeg er lykkelig over at Du og Børnene ere vel, thi da Barnet har havt Skarlagensfeber saa var der Grund nok til at frygte for at hun mueligen kunde have blevet syg, og Du ikke skrev det for ikke at give mig Uro, da jeg veed at Du ej vilde ønske min Tilbagekomst i Sygdomstilfælde. Du kan tro det er haardt for Moderen at være skillt fra Børnene og ikke Ret naar Du ved

[2] slig Uvenlighed og Mangel paa Tiltro gjør mig min Pligt sværere end Nødvendigt. — Hvad Pengenes Forsendelse til Kjøbenhavn fra Paris vedkommer har jeg følgende at sige: først og fremmest at naar en Mand betroer en Hustru saa meget som Du gjør, saa maa det være paa Grund af Tillid til at hun har Villie og Evne at udføre Alt hvad der er i hendes Magt. For det Andet maa jeg tilføje at Du som hverken kjender

[3] franske Love og Forhold umulig kan forudsee og følgelig ikke engang bedømme hvad der er at gjøre i Frankrig. Paa det 3die har jeg at sige Dig at jeg først modtog Pengene Løverdag den 21de Kl. 5 men Banquierne lukker Kl 4; om Søndagen er _Alt lukket_ og at jeg forinden jeg havde faaet Pengene forhørte hos tvende Banquiers hvor meget en Vexel paa 8000 frcs til Kjøbenhavn vilde koste at Huset Rougemont ingen Forbindelser havde

[4] med Kjøbenhavn, d:h: ingen Penge liggende fra noget Huus der, at Huset Fould forlangte omtrent 100 frs for Wechselen, at jeg ikke endog ved at recommandere Brevet uden risico (ved at miste recommanderede Pengebreve betales der kun 50 frcs [i] Frankrig) kunde sende Sedlerne over, hvorved Du ved at ombytte dem i Kjøbenhavn vilde have mistet 80 frcs. Du seer altsaa at jeg ingen anden Udvej havde end at tage Pengene med, som var vanskelig nok

[5] for mig da jeg tænkte – om Skibet nu forliiste? Jeg havde Pengene forseglede med Udskrift til Dig paa Brystet i Brevtasken saavel paa Havet som hele Tiden. At jeg ikke sendte dem strax var fordi Hambro syntes at jeg først skulde betale Transporterne og overlægge hvor meget jeg vilde komme til at bruge her. Efter dette var skeet, sendte jeg dem og sidder nu med 5 Guinear og siden iforgaars med Visheden om den ene Portrai[t]bestilling til 30 Guinear. Endnu har jeg at sige Dig at jeg kun takker det min Utrættelighed der ingen Anstrængelse lod

[6] mig skye at jeg modtog Pengene inden jeg reiste, thi for det første er Keiserens private Udbetalinger saa seene da Embedsmændene profiterer ved at spekulere med Udbetalingerne inden disse skeer at de ofte ej finder Sted inden Aar og Dag, for det andet har jeg kun ved gjentagen [at] besøge Grev Newverken og ved at antichambrere i Timeviis naaet at Pengene bleve mig udbetalte, uden Fuldmagt fra Dig hvilket først blev mig sagt i sidste Instants om Lørdagen. Du seer altsaa at Du har været uretfærdig og ukjerlig mod mig, og Du kan tro det var svære Timer for mig at gjøre alt dette mens jeg ofte ikke vidste hvorledes at standse de Blodtab som jeg led af. — Lorentz F er et saa ædelt Menneske saa nobel med Henhold til Pengeforhold at Du ej har Ret at tænke ufordeelagtig om ham i denne Henseende. Lad os alle vaage og bede at Attro til det Timelige ej maae gjøre os mindre kjerlige. Jeg troer det er en Fristelse til mange til migselv. Gud skee lovet for Efterretningerne om Ørsted Monumentet, og Æresgagen. Men frem for Alt Gud skee lovet at Du og Børnene ere vel! Stakkels Line.

[Margentekst, side 1] Jeg tvivler dennegang paa store Resultater i London for mig i Alt Fald bliver jeg meget styrket med Henhold til Sundhed, og arbeider forud for Fremtiden ved at skaffe mig flere Forbindelser. Lev vel og skriv snarest mulig til Din trofaste Hustru Elisabeth

Blomsten er til Dig det er Din Yndlingsblomst

Mine Armbaand ere begge fundne paa Kuffertbunden.

Hils og kyss Børnene saa inderligt fra Moder

Hils Line! — Du glemmer alletider Dato i Dine Breve.