1858-06-14

London (meget varmt) den 14de Juni 1858

Min elskede Adolf

Jeg modtog iforgaars Dit kjære Brev fra 8de Juni og takker Dig for dets elskelige Indhold. Jeg benytter mig af Din Tilladelse til endnu at blive i London 8 Dage længere, Da mine Forhold her, uden at jeg har solgt mere siden jeg skrev Dig til, bestandig mere og mere gunstig udvikler dem. Jeg betragter mit Ophold her, i dette Aar, kun som et ­Forberedelses Trin og er temmelig sikker paa, at naar jeg i næste Aar i rette Tid thi jeg var kommet for seent for i Aar vil komme igjen, saa vil jeg uden al Tvivl faae et betydeligt Udbytte for min Umage iaar, det siger baade Bottomley, Lady Eastlake, Frith og andre. Du kan ikke tænke Dig en mere elsk­værdig

[2] ladylike og hjertelig Personlighed som denne elskelige Qvinde der har fattet en sand Forkjærlighed for mig. Jeg nyder fortiden meget – paa Konstens Vegne, – der gaaer ikke nogen Dag, at ikke Londons ­herrligste Konstskatte aabnes for mine glædedrukkne Øjne, og at jeg nyder og bæver ved at see disse mageløse Mesterværker for hvilke jeg andægtig og henrykt i Aanden bøjer mine Knæer. Kunde jeg kun nyde Alt dette med Dig Du elskede Ven. Men Du følger dog i Tanken bestandig med mig og dit sidste Brev er altid i min Lomme og hver Morgen og hver Aften trykker jeg det mange mange gange til mine Læber.

[3] Det er vist min Adolf at jeg har meget at bære men det er ogsaa vist igjen at jeg frem for Mange er velsignet med megen Glæde og megen Lykke, frem for alt med Din Kjærlighed og med Børnene! Men saa har jeg ogsaa Gud inderlig at takke for den Godhed den Velvillie og det hjertelige Imødekommen af de bedste og betydeligste Mennesker, jeg kunne sige det samme om mine Forhold i Danmark som om London, kun troer jeg at jeg for Fremtiden vil kunde stole meget paa de bedste Konstneres Velvillie her, London er so stor, og Midlerne saa ­uhyre. Konstnernes Priser her saa store, saa at

[4] jeg endnu ved at opnaae meget ikke kommer dem i Vejen uden jeg skulde blive Løvinde, og dette attraaer jeg ikke stræber jeg ikke efter og vil jeg derfor vist heller ikke opnaae. Troe mig Adolf at jeg med Tid og Taalmod med Flid og Alvor vil kunde naae (Alt hvad jeg vil) meget og tilkjæmpe mig den frie Stilling som jeg baade behøver og ønsker. Jeg troer endog at jeg kan blive et meget hjælpsom Trin for Dig hvis Du vil benytte det, men om al dette skal vi tale mundtlig. Det bedste er at jeg ikke et Øjeblik fortryder min Reise min Umage, og at der i hvert Tilfælde er ønsket meget ved den.

[5] Hos Dronningen var jeg forrige Løverdag den 12de, og hun var meget naadig mod mig, dog troer jeg neppe at hun kjøber noget fra mig. Ogsaa Hertuginden af Mecklenburg ­Streelitz er fortiden her, og vil interessere sig for mig. Mine Billeder bliver udstilte hos Hertuginden af Sutherland naar jeg er reist, (disse som ei er udstilte i det franske Galleri) Jeg var forrige Løverdag til Middag hos Frith, som gav det Mig til Ære, for at forestille mig til flere Royal Academicians (Medlemmer af Academiet her) Du maae endelig see at Sir Edw: Landseer Frith Creswick og Augustus Egg og Mulready bliver valgte til

[6] Academiske Medlemmer i Kjøbenhavn. Vi har ikke saa betydelige Mestre hos os hverken i Tydskland heller ikke i Danmark, og vil Du skaffe Dig og mig Venner for bestandig blandt disse betydelige engelske Konstnere, saa maae Du endelig ikke forsømme Leilig­heden at give dem denne Udmærkelse paa hvilken der sættes Priis her jeg ogsaa maae blive det. Lad dem saa blive rasende om de vil derhjemme. Jeg venter ingen Ting hjemmefra, bryder mig heller ikke mere derom,

[7] jeg vil arbeide flittig ydmyg uafhængig af danske Domme og fri — og vil maaskee engang i Tiden faae Leilighed at takke den Danske smaaelige Aand at den har modarbeidet mig, til at jeg kunde stræbe efter det Bedste, og udvikle mine Kræfter.
Ved at sammenligne mine Billeder baade ved mit Billede hos Marquis Lansdowne (som er et deiligt, harmonisk og gjennemført Billede) følte jeg i Sandhed stor Veemod over at have tabt denne Bred[d]e og Frihed som betegner dette Billede (dette skylder Danmark mig) og jeg vil i Rom stræbe efter at forene de gode Qualitäter som jeg skylder mit Ophold i

[8] Danmark med den tabte Frihed som betegner denne tidligere Periode: Jeg har igaar sammenlignet mine udstillede Arbeider med de franske Billeder, og har derved opdaget Mangler hos mig og de Franskes Dygtighed i ­Massernes Behandling som jeg vil stræbe efter. Jeg er vist paa, at denne Reise har været meget nyttig for mig i mange Henseender, kun ikke for mit Tøj thi jeg kommer temmelig lurvet hjemme det Meeste af mit Tøj er slidt, og det var rigtig godt at jeg havde alle de gode Kjoler med, thi der var hverken for mange heller ikke for gode. Nu vil jeg i Danmark og Rom nøjes med Stumperne, thi jeg kjøber ingen Ting nyt før til næste Foraar. Kun Strømper og lidt af Sommertøj til Børnene og Dig bidrager jeg med.
Jeg seer med Lady Eastlake Londons herrligste Konstskatte. Lev vel Din Elise.

Bottomley er et kjærligt, herrligt Menneske. Du skulde skrive ham et kjærligt lille Brev, det fortiener han og sætter højlig Priis derpaa.