Menu

Elisabeth Jerichau Baumann

1866-05-24

Dokumentindhold

Den 24. maj er en travl dag for brevskriveren Elisabeth Jerichau Baumann, da hun når at sende tre breve afsted til ægtemanden Jens Adolf Jerichau i København, to af dem med budskabet om, at han ikke bør rejse over til hende. En britisk økonomisk krise har sat ind, den påvirker kunstsæsonen, og så vil Jerichau ikke få særlig meget ud af sit ophold i London.

Transskription

24de maj
1866!

Min elskede Adolf.
Jeg raader Dig denne Gang ikke at komme hertil, thi Hambro siger at Pengekrisen ej endnu er forbi. Det lader ikke paa ham, som tænkte han for Øjeblikket at bestille Noget. Frk: Rowan mener at uden der er en Anlædning, et konstnerisk Tilknytningspunkt der henleder Publicums Opmærksomhed paa Dig, saa skulde Du ikke komme over med Hensyn til Forretninger, derimod er det en anden Sag, om Dine Arbeiders Op­stilling kræver Din Nærværelse i Milton Abbey, eller Du ellers kunne føle Fornøjelse i at gjøre personlige Bekjendtskaber der jo kunde fremkalde Resultater for Dig, men

[2] dette sidste medbringer saa megen Spændning og Uro, saa jeg synes Du ej skulde udsætte Dig derfor men overlade mig denne Deel af Arbeidet iaar.
En ny Æra vil begynde for Dig, dette er jeg overtydet om, dersom Du vil udstille i kommende Aar i Paris, og var det rart om Du sendte Slavinden i Marmor hertil, og de to sovende Quinder, og udstillede alle 3 Arbeider enten hos Gambart eller RA, og saa kom over Paris med mig hertil et Par Uger. Tyk nu lidt herpaa det er jo Din egen Plan som jeg drøvtykker. Du kan fortsætte. Adieu. Din trofaste Hustru
E. Jerichau.

24de Maj Nu behøver Hambro ej mere at spørges om at sørge for Opstillingen heller ej om at sende Kassernes Adresse.

Fakta

PDF
Brev

Dansk

London
København

Det Kongelige Bibliotek