Elisabeth Jerichau Baumann
1858-05-11
Afsender
Elisabeth Jerichau Baumann
Modtager
Jens Adolf Jerichau
Dokumentindhold
Elisabeth Jerichau Baumann sender optimistiske efterretninger hjem til ægtemanden om det formodede udfald af rejsen. Hun håber, at de mange nye bekendtskaber vil hjælpe med bestillinger og salg af malerier. Brevet er skrevet over flere dage som fortsættelse af brev påbegyndt allerede den 8. maj 1858.
Transskription
[Fortsættelse af brev påbegyndt 8. maj]
[8]
Den 11de Maj
Min kjære elskede Adolf
Jeg slutter med meget gode Efterretninger. Nu anseer jeg Udfaldet af min Reise at være sikkred, idet Hertuginden af Southerland paa enhver Maade har viist mig at hun vil tage sig af mig. Hun vil en af Dagene besøge mig med Hertugen, for at see mine Billeder, hun saae Photographien til Altartavlen, og interesserer sig meget for den. Hun beholder den for at vise den til flere af sine Venner. Jeg er usigelig glad og taknemmelig derfor.
[9] Naar Du seer Professor Chr: Hansen saa siig ham at jeg er ham meget taknemmelig for det Bekjendtskab som han har aabnet for mig, at jeg kun endnu har lært Damen at kjende men at jeg syntes særdeles vel om hende og hun ogsaa lod til at finde Behag i mig. Du kan troe Folk bliver ganske betuttede naar de hører at Her Grace Hertuginden af Southerland vil besøge mig. Det gjør Indtryk!! Gud skee lovet! at jeg saaledes freidigt kan see et heldigt Resultat af mine Anstrængelser imøde. Jeg nærer nu ingen Tvivl mere om at Alt gaaer rigtig godt. – Fra Kl 1-5 modtager jeg i mit Attelier, som jeg kalder det og alle dem som jeg er adresseret til og deres Venner igjen, vil søge mig op der. Resten – det store Publikum – maae jeg slaae en Streg over – og troer jeg bestemt, at det ei heller bryder sig om mig i denne store Bye undtagen jeg blev verdensberømt, – som maaskee kunde lykkes en anden Gang, hvor veed?
[10] Jeg har netop modtaget i dette Øjeblik Niels Birck’s Brev, vil Du takke ham fra mig, og sige ham tillige at han ei maae forundre sig, naar jeg under saa utroelig vanskelige Forhold, som dem jeg lever her i London, først varetager vores egne Affairer, inden jeg taler hans Sag hos Hambro. Denne har isinde at vilde gjøre Dig kjære Adolf, en Bestilling, og jeg ønsker at formaae ham at beslutte sig dertil, inden jeg forlader London. Først derfor maae jeg have denne Anligenhed i Orden, thi ellers troer maaske Hambro, at have gjort noget for os naar han for Din Skyld giver Din Slægtning Credit. Men at det skal skee inden jeg reiser, det troer jeg at kunde love. Nu lev vel min elskede Adolf. Alt er fuld af Solskin og Haab inden og udenfor mig, der er ingen Busk ingen Træ uden det bugner af Blomster. Lev vel. Giv Børnene de kjærligste Kyss fra Din trofaste Elisabeth
Du kan ikke tænke Dig behageligere og tjenstvilligere Mennesker end mine Værter.
