1860-05-23

Den 23de Maj 1860

Min elskede Ven!

Netop nu inden jeg fik Brevet afsted modtog jeg Brev fra Charlotte. Meyer er død i Berdycsew af Drik etc. Der skal være en Deel af Formuen tilbage men i største Uorden. Arvingen, Johannes skal personlig melde og documentere sig naar ikke det Hele skal gaae tabt og tilfalde Regjeringen, men der mangler jo Penge til Reisen. Charlotte anmoder mig indstændigst om at sende hende 200 Daler Preussisk mod Wechsel og pro=Cent, og forsikkrer at kunne i Tiden tilbagebetale dem (enten af Johannes Arv, Konens Formue eller af de 300 Daler pr som er hende testamenteret af den gamle endnu levende Frøk: Roberon) da Du alletider gjerne hjælper hvor det behøves og er godt anbragt, og Du selv vil indsee at dette her maae være Tilfældet, og Pengene i al Fald ej kan gaae tabte, saa beder jeg Dig af den rige Velsignelse som Gud paa denne Reise har ladet mig blive tildeel, at tilsende Søsteren en Wechsel paa 200 preussiske Daler. Er det Dig imod og Du finder Summen for stor saa send hende 100 Pr Daler, Men tjen mig i at ordne denne Anliggenhed med omgaaende Post. Smidt og le Maire vil strax hjælpe Dig dermed.

[2] Jeg er saa lykkelig ved den Tanke at vi kunne hjelpe hende ud af stor Forlegenhed. Det ene 100 Daler skal bruges af hende til Johannes Reise det andet til at hjelpe sig selv ud af en lille Gjæld der alt i flere Aar har bunket sig op til disse 100 Daler. Gjør nu hvad Du vil, men brum ikke, for ellers er det ikke værd. Hvad der skeer maae ske med et glad Hjerte, ellers gaaer det Bedste tabt derved, min egen kjære Adolf.
Jeg har idag malet et mageløs deiligt Pigehovede af de smaae ”Orphans” Børn, som nok skal fordreje Hovederne paa de stive Engellændere og fylde min Pung med Guld i sin Tid. — Om Antikerne endnu ingen Svar, ikke før om 3 Uger fordi Jury’en ei sammles før. Skulde der bydes Dig 500 eller 1000 Guineer mindre for Sammlingen der er ansat til 3000 Guineer, hvad Svar? Alt hvorpaa jeg ikke svarer Dig eller giver Dig særskilt Efterretning om, er endnu uvist, og derfor skriver jeg ikke derom. For Exempel, Friistegningen Antikerne etc. Er mit Billede i Stokholm solgt? Imorgen kommer Jenny Lind til mig. Lev vel nu elskede Adolf, og skriv mig et rigtig godt kjærligt Brev til som jeg kan holde af ligesom af Dig min egen kjære Ven! Din trofaste Elisa

[Samme brev]

Min elskede Line!
Hav hjertelig Tak for Dit saa kjærlige Brev som jeg neppe besvarer særskillt dennegang, da Du vil faae fuldt op at bestille med at læse mit lange Brev til Adolf. Pass nu paa gode Line at sligt Brev fra Adolf som det sidste ei bliver sendt af, men skrevet om igjen af ham, naar det gode i ham faaer Overhaand, thi det er virkelig alt for bedrøvelig at faa saa ubehagelige Breve naar man er langt borte og længes [brevsiden delvis afklippet]
Jeg vilde ønske Du kunde see hvor mageløst deiligt det er her med alle [de] blomstrende Buske. Men deiliger end alt, er dog min søde lille Pige med sine to nye Tænder! Gud signe hende! og holde sin kjærlige Haand over Børnene Dig og Adolf! Gud ske lovet at Louise er saa rask at Marie har det saa godt. Kyss dem alle saa mange Gange fra Moder! Den 20ende eller 24 Juni senest er jeg hos jer. Men jeg har endnu en Deel at male inden dette skeer. Lev vel Hils Frøken Pretzmann og andre [resten afklippet]

[Samme brev]

[..] Jeg boer ikke mere hos Donnaldsons, men hos Tennants. Hans Portrait maler jeg i denne Tid, det lykkes til Familiens største Tilfredsstillelse. Jeg maler ogsaa Datteren, Du veed jo at de ikke var rigtig tilfredse med dette Barns Portrait som jeg malede for 8 Aar siden. Du kan ikke troe hvor ogsaa disse kjære Mennesker ere gode mod mig. Jeg skal blive saa længe som jeg vil hos Dem, men jeg bliver neppe længer end 2 uger hos dem, maaskee den 3die med, thi saamegen Tid vil der sandsynlig gaae med inden jeg kan forlade London. Jeg har jo ogsaa Frøken Horners Portrait endnu at male. I Manchester bliver jeg 3-5 Dage, og med Guds Hjelp kommer jeg mellem den 20de og 24de Juni hjem til mine kjære! hjemme! —
Igaar var den Svenske Minister hos mig Grev Platen, en Mand der er meget anseet i London. Han har talt til Jenny Lind om mig, og anmeldt mig hendes Besøg til imorgen. Times og Daily News taler med største Roes om mine Arbeider og sætter Mig tilligemed Harriet Brown og Rosa Bonheur

[2] som Konstens Forkjempere i første Række jeg har gjemt disse Articler, som paa vedkommende Steder skal komme mig til Gode. Prinds Albert og Dronningen har seet Brittania og ladet mig tilkjendegive deres Tilfredshed, men har _ikke kjøbt _Billedet. Dronningen har paa en meget smuk Maade udmærket mig ved at forære mig tre Aquatinter af hendes yngste 3 Børn. Lady Marianne Alford har været syg, men er nu rask igjen og vil besøge mig med det første. —Donnaldsons har været kjærlige mod mig ligesom ømme Forældre. Daglig takker jeg Gud for al det Gode som han skjænker mig, for den Sundhed med hvilken han velsigner mig saavel som alle mine kjære hjemme, undtagen vor kjære Line! og for den Kjærlighed som jeg nyder hos saa mange mange! —
Jeg har komponeret en særdeles smuk Tegning til et tilkommende Billede. Gjenstanden vinder her saa megen Bifald at jeg er vis paa den vil blive af største Betydning for mig i London, saavel som i Paris. Foruden denne

[..] vil jeg male min ”Havfrue” som ogsaa gjør en afgørende stor Indtryk paa alle som seer Tegningen, og de to fattige Børn som ere sovede ind paa et fattigt Leje. Faaer jeg Tid til at udføre mere end disse 3 Billeder inden jeg i Februar eller Marts igjen forlader mit kjære Hjem, saa bliver det Reconvalescenten, men at male smukke Hoveder i Costume for Udlandet nytter ikke, og maae betragtes som en Forfriskning for mig naar jeg bliver træt af at male disse rigere Gjenstande i mindre Maal, end Livstørrelse (Kun de smaae Børn kan males stort). Jeg er vis paa en brillant Konstner­fremtid for mig, ved hvert Aar i nogen Tid at tilbringe 2-3 Maaneder i Paris og London. Men at vente maae jeg ligesom Du, ligesom alle dog viser Erfaringen at min Vej maae føre til et heldigt Resultat naar jeg ikke midt under Arbeidet trækker mig tilbage. Nu veed jeg hvad der forlanges, og jeg kan uden at opgive min konstneriske Individualittät tilpasse den

[..] Smagen og Fordringerne, er der dog saa mange Nuancer og Veje at vælge imellem, det kan kun ikke nytte mig at blive staaende paa et eensidigt Standpunkt, og forlange at hele Verden skal rette sig efter mig dertil hører sikkert andre Forhold og Kræfter end [dem] som staaer til min Raadighed. Men Du holder jo ikke af mine Raisonnementer, desuden er Brevet langt nok. Jeg vil derfor slutte for at det til Pintsen kommer Dig i Hænde. Gid Dine Anliggenheder hjemme maae alle ordnes paa det Bedste. Gid en ny og freidig Aand maatte opfylde Dit Sind og at vi snart igjen i Kjærlighed maae sammles i vort kjære beskedne Hjem. Jeg deler med Paul Møller Følelsen at skjønt Hjemmet er nok saa lille og ydmygt saa er det dog at foretrække [for] det riigeste Opholdsted under ­fremmede Forhold, kun eet forsones med Savnet at være skillt fra de ­Kjæreste i Hjemmet — naar sand Hjertensgodhed søger at formilde Smerten at være skillt fra Mand og Børnene, hvilket blandt mine engelske Venner bliver mig til Deel i rigeste Maal. Lev vel min elskede Adolf hav Tak for Dit forrige kjærlige brev, og Gud velsigne Dig med Fred! Skriv snart et rigtig kjerligt Brev til Din trofaste Hustru Elisa.

Oversættelsen er bleven fortræfflig men kommer ikke ud førend i næst kommende Aar. I ”the womans Art journal” hvor Rosa Bonheurs og Harriet Brownes Biographier er udkommne. Det er forseent at begynde nu dermed, det vilde ej komme ud inden jeg var reist herfra.