1860-05-06

London den 6 Mai 1860
Bolton Gardens Russel Square

Min elskede Adolf!

Det er Søndag idag og alle i Huset er i Kirke mens jeg benytter Tiden til i al Ro at skrive til Dig, i Aanden at sammles med Dig og Børnene. Jeg har idag været til den hellige Communion med mine kjære Venner ­Donnaldsons og siden bivaanet en deilig Gudstieneste men da disse i England varer 2-3 Timer følte jeg mig for træt til i Aften igjen at følge med dem til Aftengudstienesten. Jeg haaber at Du maae have mod­taget forlænge mit Brev fra London, foruden Telegraphdepechen, som ­Hambro sendte Dig. Ligeledes maae Du have modtaget Vexelen. Jeg har imens oplevet mange interessante Ting, som jeg her vil detaillere noget nærmere. — Jeg har glemmt troer jeg at meddele Dig at jeg ved at komme igjen til Paris skal have den Ære at male La Martine og Alfred de Vigny (hvilket denne Gang ej kunde skee) Hvad mine Forhold her vedkommer, so er Alt

[2] erst im Werden, men endnu Ingenting bleven til. Academiets Udstillingen ligesom den franske hos Gambart aabnes først imorgen. Ligeledes kommer Lady Alford først til mig i den ­kommende Uge. Anbefalingsbrevene fra Prinsesse Czartoryiska ere først idag indtruffene Du maae derfor have samme Ro og Taalmod med de endnu manglende Resultater som jeg har, og være forvisset om at der hører Tid til at naae Alt, især i det enorme London, og vil jeg kun ønske at Du omgiven af vores elskelige Børn og i Lines trofaste søsterlige Forhold vil finde den samme Ro og Tilfredshed, som jeg i ganske andre Forhold, skjønt skillt fra Dig og Børnene nyder. — Jeg har Gud at takke for uendelig meget Godt, foruden at vide Jer alle vel, og selv at være vel, bliver der en so sjælden Godhed udviist mod mig, at jeg føler mig heel rørt og fuld af dybeste Taknemmlighed mod vor elskede Herre Gud, og mod de kjære Venner, som ere so gode mod mig. —

[3] Jeg forbliver hele Tiden hos Donnaldsons, som ikke veed noksom at bevise mig Venskab og Opmærksomhed. Jeg føler mig hos Dem som om det var mine trofasteste Venner, og føler mig saa lykkelig i religions Henseende, ved at styrkes og bestyrkes i christelig Tro. Gid der i alle Familier det ægte christelige Samliv var at finde, saa vilde Alt i Verden være bedre! —
Men jeg vilde fortælle Dig Adskilligt. Først at der var et yderst brillant Middagselskab til min Ære og flere betydelige Konstnere indbudne for blive bekjendte med mig og de af mine Billeder som ikke ere udstillede. At jeg selvfølgelig var Centrum for alles Interesse ifølge mine Arbeider o.s.w. vil Du og Line i det mindste finde naturlig, men for hende og alle vores andre Venner, vilde, ligesom det var for mig, Seid Abdollah, en Indisk Professor i de østerlandske Sprog ved London University, været den

[4] interessanteste Personlighed. Tænk Dig en af disse interessante intelligente halv vilde lidenskabelige orientalske Physionomier, og den dejligste riigeste Indiske Nationaldragt, dertil en næsten barnlig Ligefremhed forbunden med naturlig Takt og Europäisk Dannelse. Den lille Illustration her, ligner ret godt. Men Dragtens Pragt kan jeg ikke beskrive, det hele var af Scarlagen­rød Silke gjennemarbejdet Overkjole med Guldbroderier, Underkjolen ligesaa pragtfuld af grøn Silkestof gjennembroderet ligedanne vide Buxer som kun saaes lidt paa Grund af de lange Kjoler en Guldhue Silkestrømper og Guldtøfler. Hele Gulvet var oversaaet af Guldstøv hvor han havde siddet og gaaet.
Mine Malerier havde gjort stort Indtryk paa ham, Titi fandt han især dejlig og sagde mig paa hendes Vegne et stort Compliment, nemlig ”she is beatyfull and quite like you”. Jeg spurgte om de Indiske Damer malede, nej sagde han, men jeg har heller aldrig i Europa seet en Dame male som De gjør. —

[5] Professor Donnaldsons Portrait er færdig, og meget vel lykked, og ganske tilfredsstillende til hele Familien. Især er jeg glad at Frue ­Donnaldson (en herrlig elskelig Quinde) ere saa lykkelig over Portraittet og Ligheden. Du kan tro! jeg føler mig rigtig fri her ved at male. Alle Forhold ere naturlige her og ligesaadan enhver Critik der vilde møde mig. Men at det vilde være muelig at naae vidt i London, uden at blive længere Tid, det troer jeg neppe og maae derfor give Dig ganske ret i Dine Meeninger. Men jeg arbeider forud. Jeg vil ogsaa male Lady Eastlake, (Brystbillede) som har et deiligt Hoved og Figur og naar Prof Donnaldson og Lady Eastlakes Portrait (begge yderst bekjendte Personligheder) næste Aar ere udstillede her og jeg tilligemed er bestemmt at blive her 2-3 Maaneder, og har nogle Smaa delicat udførte Billeder med paa Udstillingen saa skal Du see, at dette vil mere end lønne sig, thi Udgifterne, naar jeg ikke har Børnene med ere ikke betydelige saafremt der ingen Transporter for store Billeder ere at betale.

[6] Dennegang har mine Transportudgifter været enorme men da Opholdet selv Tak være Donnaldsons Gjestfrihed ere yderst ubetydelige, saa kan jeg rolig see Tiden an, og dette maae jeg endogsaa.
Du kan ikke tænke Dig mig under mere behagelige Forhold, ­hvilket er en sand Velgjerning og Forfriskning til mig, efter den travle og ­anstrengende Tid i Paris, hvis Følger dog har været mere følelige, end jeg selv har villet tilstaae det. — Sandsynlig faar jeg eet ­Portraitter at male, men endnu ikke bestemt. Mr ­Tennant og [overstreget], da det er dem og de har antydet at de kun har ringe Midler har jeg kun forlangt 30 Guineer for hans Hovede. Mr Grey spurgte paa det lille ­Amagerhovede jeg forlangte 25 Guineer, en anden Dame, Veninde af Professor Donnaldson spurgte paa Drengen paa Kjempehøjen, jeg forlangte 25 ­Guineer. I mit næste Brev skal Du erfare om der bliver noget ­Resultat deraf.

[7] Dine Tegninger bleve meget beundrede, skulde der være Spørgsmaal om Friisens ”Copyright” (Tilladelse til Kobberstik) hvor højt vilde Du anslaae dette eller var det ikke bedre først at faae Tegningen udstillet næste Aar tillige med Din Slavinde, de dansende ­Quinder og de Smaakattekillinger? Donnaldson spurgte om Prisen for Copyright af Friisen. Skjønt jeg veed at Frith for sine største Billeder faaer 600 Guineer for Copyright, saa troer jeg neppe at Du som Udlændning vilde kunde naae højer end 100 G og det hele Spørgsmaal har ikke andet at betyde end at Donnaldson interesserer sig levende for Tegningen (som og for alle andre af Dine Tegninger) og vil vise dem til Colonaghi for om muelig at indlede den Sag (at blive stukken i Cobber) Han har ogsaa bedt mig at oversætte Stahrs Notitzer over Dig (og Hovednotitzer dit Konstner­liv vedkommende som Du bedes af mig tilsendte snarest muelig) for at indrykke dem i Art Journal

[8] som læses lige meget i Paris London og Brüssel, han ønsker ogsaa at indrykke i Illustrated News Aftryk af Dine Arbeider efter Photographierne. — Der vil kunne naaes meget. I 1862 er der igjen en Verdensudstilling især for Konst i London. — I Manchester er der en Udstilling i Juli — der skal alle mine ikke solgte Billeder udstilles. Transporterne ere frie. Jeg tænker at komme tilbage over Hull directe til Kjøbenhavn, og vil jeg da selvfølgelig gaae over Manchester hvorhen jeg faaer Anbefalinger af Horners Hambro Eastlakes og Donnaldsons, som nok skal gjøre sin Virkning, de smaa billeder tager jeg da med og lader forblive til Udstillingen naar de ej sælges før. Jernbanetransport fra London til Manchester koster kun 3 Shilling per 100 Pund. Jeg tænker i alle Tilfælde her at male et lille Billede efter de smaae ”Orphans” som jeg har componeret for 9 Aar siden, og som finder den meest udeelte Bifald og hvortil jeg ved Donnaldsons har den første Leilighed idet han har ført mig i denne Stiftelse og jeg har faaet Tilladelse til at male disse yndige Smaabørn. Det var rørende at see dem spise til Middag.

[9] Efter at have bivaanet den smukke men for lange engelske Guds­tieneste i ”Foundling Hospital” Kirken, hvor jeg hørte herrlig ­gudelig ­Musik af Mozart, sjunget i Chor af disse kjære 500 Børn med Orgelaccompagnement og Solosange af enkelte betydelige Sangere og ­Sangerinder, — førte Donnaldson mig omkring i hele Stiftelsen, som er Storagtet. Det vilde have været noget for Dig at see disse 500 Plejebørn af alle Aldere sidde ved de to lange lange Borde i deres rene klædelige Dragt, de rødmossede friske Ansigter omgivne af de reene Linnedhuer og store Linnedkraver klarøjede og smilende eller smiskende, imens de tykke smaa engelske Lægge kun halv tildækkede af de varme Uldsokker titter frem bag Bænkene under det sortbrone varme uldne Skjørt. Der var saa smaae Børn at de ei endnu kunde spise selv, men blev madede ligesom lille Vise Visi naar hun ei har Lyst at spise. Det var et kosteligt Syn. Jeg tænkte derved paa det smukke Bibelvers ”See Spurvene etc og Lilierne paa Marken de saaer ikke og sammler ikke i Lade, og Jer himmelske Fader bespiser og klæder dem dog osw.” Jeg var saa lykkelig og saa rørt ved at see alle disse smukke sunde velnærede

[10] og velklædte glade Børn, fødte i de sørgeligste Kaar og saaledes frelste; som jeg var meget bevæget. Og Haven skulde Du see som hører til Stiftelsen saa stor og fuld af de deiligste Træer der alle stod i Blomst, og Sovesalene med de rene Senge og Gulve og alt holdt reent af de store Piger, som vadsker syer og rydder alt selv op! — Jeg var ogsaa hos Miss Horner idag. Hun er en yderst ekskværdig Pige, Horners boer tæt ved Regents Park hvor alle de mageløs deilige vilde Dyr ere. Du veed hvor levende jeg interesserer mig for Naturhistorien, og kan derfor tænke Dig at jeg rigtig nød min Søndag Eftermiddag i Selskab med denne træffeligePige og de mange Løver Leoparder Bjørne Kameeler Zebra Aligatorer Fugle og Fiske af alle Slags. Kun Drengene vores kjære Drenge manglede (de smaa Piger alle endog Marie som jeg skal hilse fra hendes Søster den hvide Sneeugle med de store brune Øjne vilde vist nok havt Angst ved at see Tigeren springe 6 Alen højt, for at faae et lille Stykke Kjød, og ved at høre Løvernes Brøl). Igaar var jeg hos Donnaldsons Broder, hvis yngste Dreng saa meget ligner Harald i Form og Udtryk skjønd han er mørkøjet, at jeg maatte knuge og klappe ham som om han var min Egen.

[11] Jeg ventede til nu med at slutte Brevet men da Posten ikke har bragt mig noget Brev fra Dig maae jeg igjen give mig tilfreds og haabe og vente til i morgen. Portraittet er idag bleven mig bestillt til 30 Guineer. Mine Billeder er hederlig omtalte i ”Observer” [hul i papiret] er hidentil Resultaterne. Jeg [hul i papiret] paa at Antiquerne ej er bleven [hul i papiret] hertil, efter at have talt med [hul i papiret] Hawkins i dag dog beroer det hele [hul i papiret] de Eedsworne som [hul i papiret] næste Uge skal møde. Donnaldson er henrykt over det quindelige Hovede især men [hul i papiret] tilfulde Vægt paa Basreliefferne. Jeg ønsker kun Du vilde have samme Ro som jeg ved at afvente. Ende Gut alles Gut. Om 4 Uger er jeg forhaabentlig hos Jer I mine Elskede. Gud signe Jer og give jer Fred! Fred i Herren! Aften og Morgenen beder jeg for Dig, og Børnene og Line og alle mine Kjære! Lev vel lev vel til vi snart sees igjen
Din trofaste Hustru Elisa.

Til Thoralt og Harald Mie Titi Visi Visa og vor søde lille Sophie de sødeste Kyss. Jeg har røde og blaae Sko til Sophie, nye Sko for Penge so sover Barnet saa længe.

Jeg har ellers havt Uheld med to Armbaand som ere bleve stiaalne enten i ­Hotellet eller ved Douanen det af Landgrevinden og det af Læssøes. Det gjør mig ondt men sligt er at overkomme.
Og godt er det at Tyven ej har stiaalen dem jeg har af Dig eller alle. Lev vel hils Læssøes Winthers og Conradsens fra mig. Skriv snart.