1860-05-10

London Bolton Gardens Russel Square 1860
den 10de Maj

Min elskede Adolf.

Du skal ikke klage over at jeg forsømmer at skrive, og derfor faar Du idag igjen i et Brev, som skal meddele Dig at jeg idag har faaet ­Meddelelse om at have solgt et af mine Billeder ”Italiäneren i Fængslet” paa R A ­Udstillingen for 80 Quineer (84£st:) Jeg veed endnu ikke om jeg faaer Pengene snart, eller først ved Udstillingens Slutning, og beder Dig derfor at være rolig naar de ikke strax sendes. — Jeg glemmte at skrive igaar, at mit sidste Brev fra Paris til Dig maae være gaaet tabt hvori jeg meddelte Dig hvorfor jeg ikke kunde sende Vechselen — Saameget

[2] jeg end havde ønsket at være hjemme til Pintse, saa kan dette slet ikke skee. Jeg faaer sandsynlig endnu et Portrait mere at male, og tænker paa at blive i det mindste 8 Dage i Manchester for der at sælge nogle af mine andre ­Billeder som jeg antager [der] er Udsigt til. Jeg bliver endnu til den 22de hos ­Donnaldsens, og de næste to Uger tager jeg i et Privatlogis for at male det mig bestillte Portrait, da Frue Donnaldsen for et Par Uger forlader London, for at gaae til en syg Søster. Mit Ophold i Privatlogiet vil koste mellem 1½ til 2 Guineer foruden Middag og Frokost.

[3] Du kan ikke tænke Dig hvor usigelig gode, elskelige Donnaldsons er mod mig. De tænker forud for enhver Ting der kunde glæde eller interessere mig. Aldrig undtagen T Læssøes har jeg truffet Medmennesker der paa en værdigere og mere kjærlig Maade tænker og arbeider for Andres Vel, saavel for den Enkelte som for det almindelige Bedste. Aldrig har jeg seet christelig Aand ­saaledes gjennemgribende gjennemført saavel i Bekjendelsen som i Gjerningen. Gud give jeg nogensinde kunde komme at ligne denne elskelige Quinde, som er ligesaa hengiven mod Gud under de største Sorger (8 Aar siden mistede de deres 22 aarige Søn i et Slag i Indien – han var ligesaa deilig som from og elskelig) som i daglig Med og Modgang. Slige Mennesker ere en sand Velsignelse i Verden.

[4] Er Du ikke rigtig glad over min Reises Resultater? Jeg er meget lykkelig derover, og antager at Fremtiden — naar ikke Sygdom eller Familieforhold forhindrer mig at vedligeholde mine Forbindelser i England og Frankrig – lover meget. – Lad mig nu ogsaa ret snart vide, at Dine Udsigter med henhold til Æresgagen ere fuldkommen realiserede.
Du kan ikke tænke Dig hvor meget jeg allerede har seet af Konst og videnskabelige Skatte, hvor meget der endnu er for mig at see, hvor det gjør mig godt at modtage alle disse Indtryk. Sjels og Aandsevnerne bliver forfriskede og opløftede ved at see alt det som Menneskehaand og Aand har skabt, og sammlet i de forskjelligste Retninger. Hvor usigelig ønsker jeg at Du, at vores kjære Drenge kunde deele slige Nydelser med mig, men nu lev vel elskede Adolf. Din trofaste Hustru Elisabeth

Indlagt et Brev fra Vor kjære Ven Donnaldson til Dig som vor kjære Ven Ole Suhr eller Tutein vil læse for Dig ifald Du selv ikke kan. Ole Suhr var netop hos mig i dette Øjeblik det glædede mig at see ham. Jeg synes saa godt om  ham.

Dukkerne og Æggene vare fra Frue Flender og hendes Børn. Jeg synes, der maae mere tænkes paa Giverens Glæde ved at sende en lille Gave end paa det Modsatte.