Menu

Elisabeth Jerichau Baumann

1865-06-03

Dokumentindhold

Sæsonen i London har dette år været dårlig, men Elisabeth Jerichau Baumann har alligevel haft meget at se til. Hun har malet tre portrætter på bestilling og har endnu to opgaver, der venter. Desuden har hun skænket tre portrætter bort til venner og bekendte i håbet om, at disse relationer kan kommet parrets børn til gode i fremtiden. Hun har desuden besluttet sig for at lade sine medbragte malerier blive i landet til næste års sæson, hvor de forhåbentlig kan sælges.

Transskription

London 3die Juni 1865

Min elskede Adolf.
Du kan tro at jeg blev meget bedrøvet paa Dine Vegne ved at høre om Marmoruheldet i Rom, især ved at tænke paa hvor forstemmt Du maae være bleven. Men da jeg aldrig kan slippe Haabet, det liflige qvægende Haab, saa tænker jeg at det dog mueligen ej er saa slemt som det lader, at Du selv ved frit at behandle de forhuggede Dele vil kunne bøde paa Skaden, og at Kunstværket tiltrods for Pletten vil være mere værdifuld end hundrede andre pletfrie. I England er man for resten meget vant til at Marmorstatuer leveres med Pletter. Tænk Dig at

[2] alle og de bedste Statuer især i Marquien af Landsdownes Gallerie og mange andre ere fulde af store sorte Pletter. Sir W Watkyns har netop nu faaet en fra Stein med en Plet i Ansigtet. Altsaa tag denne Sag mindre tung og lad os bære den sammen, om den saa kan blive hjulpen eller ej. Gud sender aldrig mere end vi kunne bære. —
Tro fast paa Hans Naade og Hjælp. Men forhast Dig endelig ikke med Noget. Det lærer jeg stadig mere og bedre at bie, og Enden bliver dog tilsidst godt, naar man ikke selv spilder ved Overilelse.

[3] Jeg har lagt ­Mærke til at det sedvanlig ikke gaaer som man har tænkt og lagt Planer det ­kommer sædvanlig anderledes men fører alligevel til Maalet. Saaledes vil dette Aars Ophold i London have et heelt andet Resultat end jeg har forudseet. Det er meget uvist om jeg faaer nogetsomhelst af mine Billeder der ere udstillede her solgt, Saisonen skal være den usselste som i de sidste 12 Aar har været, derimod har jeg malet 3 Portraitter for Betaling og skal endnu male 2, (3 har jeg malet og foræret bort, eet til Lady Wyn et til Cargyll et til Rowans og alle disse 6 Portraiter ere bleven fortrinlige og har aabnet mig Hjerter og Huse, som er for os begge to, maaskee endog for vores Børn i Tiden

[4] af stor Betydning. — Jeg agter slet ikke at lade mine Billeder komme hjem men, de skulle først til Udstillingen i Manchester som ej koster mig Noget, og saa skulle de tilbage til London, og i næste Aar vilde jeg kunne sælge dem fra mit Studio thi det er nødvendig at jeg i næste Aar kommer hertil i 3 Maaneders Tid, og Du kjære maae være med i det mindste i 1 Maaned, for saa faaer Du ganske bestemmt 2 store Bestillinger fra Goldsmids og Wyns. Den Tid den Sorg min egen kjære Adolf, og nu lad os takke Gud for al hans Naade og Taalmod med os, og bede ham styrke og velsigne os. Gud skee Tak for hvert kjærligt Ord Du skriver mig. Gud skee Tak at jeg kan være Dig til Trøst. Den bedste Trøst den eneste dog som aldrig svigter er hos Gud. Jeg troer neppe at jeg dennegang faaer flere Portraitter at male saa jeg begynder paa for Alvor at tænke paa at reise hjem den 15de dennes med et russisk directe Skib. Lev nu vel min egen elskede Ven, og tænk i Kjærlighed paa Din hengivne Hustru E. Jerichau