Menu

Elisabeth Jerichau Baumann

1864-05-29

Dokumentindhold

Elisabeth Jerichau Baumann arbejder hårdt under sit ophold, og hun er glad for at vide gennem huslæreren Vilhelm Schousboe, at ægtefællen Jens Adolf Jerichau også gør sig umage derhjemme. Denne kunstsæson i London er ikke helt gået, som hun havde forventet, og hun satser på at kunne rejse hjem den kommende uge, når portrættet af prins Albert Victor (Eddy) er malet færdigt.

Transskription

London 29 Maj 1864
Min kjære Adolf

Det er nok paa Tide at Mutter kommer hjem, efter hvad Skousboe skriver for at Du ej længere skal spise Molbomad. Det er vist nok ej med Urette at Husmoderen kaldes for Madmoder i Danmark, og skjøndt jeg ikke selv forstaaer at koge, saa vil jeg dog søge at hjælpe paa Ulemperne. —
Kan det trøste Dig saa tænk paa at jeg heller ikke har det alletider efter Ønske, men jeg hører at Du er rigtig god og elskværdig og taalmodig. Ja Taalmod hører der til for at leve i Verden og dog ikke med Verden. Mit Ophold her har aldrig været saa lidt fornøjeligt som dennegang thi mit Liv er idel Arbeide paa mange Maader til jeg træt søger Hvile, og Samlivet med Marie gjør det ikke lettere. Dog er jeg glad i Hjertet og takker Gud saa inderlig for al det Gode han paa saa mange Maader har skjænket mig, for de Kræfter han har givet mig at kunne virke med, for det kjære Hjem som han har skjenket mig, som lokker saa liflig og skimtes alt i det Fjerne som en sikker rolig Havn. Ja det er underlig at leve i det store London omgiven af Millioner af Mennesker af Luxus og Tummel af al Slags, og gaae det forbi uden at ændse det, ja næsten med en Slags Foragt. Naar jeg undtager to

[2] Tankeretninger der igjen sammles i Een, mit Hjem paa Jorden og mit Hjem i Himmlen, so er kun een Vilie et eneste Øjemed som jeg forfølger midt i det uendelige Chaos, det at faae min Kunst frugt­bringende i London. Alt maae tjene dette Øjemed uden at jeg dog nogensinde glemmer min Værdighed, som maae være som et reent Speil alletider rede til at speile Dit kjære Billede. —
Jeg haaber at naae at kunne reise paa Løverdag, alt er forberedt, men skulde Prindsessen tillade at udstille sit lille Barns Portrait hos Gambart, som tidligst kan være færdig paa Torsdag saa maae jeg endnu blive een Uge til, da dette vil hjælpe paa Salget af mine Billeder i ”French Gallery” hvor kun det ene Billede til Conolly er solgt, men jeg kan ikke nægte at jeg længes saa meget efter at komme hjem at jeg helst saae hvis Prindsessen sagde ”Nej” til min Anmodende om at udstille Portraittet som bliver nydelig, men koster endeel Arbeide. Jeg vil se at faae Copyright solgt af dette Portrait, det kunde mueligen lykkes og i den Tid jeg maler derpaa hjemme faaer jeg Besøg af enkelte rige Folk der maaskee kunne ønske at kjøbe af mine andre Billeder.
Du seer jeg hviler ikke, kun idag, det er Søndag og det gjør mig usigelig godt ikke at arbeide. Jeg viiste Helene og Marie Westminster og St. Pauls. Til Middag venter jeg Hammilton som en Levning af Hjemmet har for mig mere Interesse end tidligere. Han mener os det rigtig godt, men ­Stakkel han har det langt mindre godt end vi. Lev vel Din trofaste Elisabeth

Fakta

PDF
Brev

Dansk

London
København

Det Kongelige Bibliotek