Elisabeth Jerichau Baumann
1864-05-21
Afsender
Elisabeth Jerichau Baumann
Modtager
Jens Adolf Jerichau
Dokumentindhold
Elisabeth Jerichau Baumann er på weekendbesøg hos parret Williams-Wynn på deres overdådige gods Wynnstay i Ruabon, Wales. Hun må dog være tilbage igen i hovedstaden mandag, da hun skal begynde på portrættet af prinsesse Alexandras førstefødt søn Albert Victor. Imens passer guvernanten Helene på Marie i London.
Transskription
den 21de Maj
1864.
Min elskede Adolf
Jeg er hos Lady Whyn som Du her af Papieret kan slutte Dig til. Marie er med Helene i London. Paa Mandag er jeg hjemme igjen om Gud vil; —
Nej Adolf! hvilken Pragt! hvilken Herlighed! Det er som en Fortryllelse rundt om mig. Slottet saa herligt som et Eventyr i 1001 Nat, en Plaine foran Slottet saa frisk som jeg aldrig har seet før med hundrede af Hjorte og Hind der græsse under de mageløse ældgamle Egetræer der have iført sig det foraar-grønne friske gjennemsigtige Slør, og i Mellemgrunden den herrligste Dal med Viaductet over Floden og
[2] i Baggrunden Bjærg over Bjærge i deiligste Former. Foran mig dufter en stor Skaal med de kosteligste Blomster. Sengen ligner en Brudeseng med lyserøde Omhænge og gjennemsigtige Gardiner med tusinde S[t]jærner der ere gjennemvævede, kun Brudgommen mangler. Ja Adolf det er saa deiligt alt at jeg neppe har Mod at hvile mig i al den Pragt og Herlighed, jeg føler mig fremmed deri som en Tilskuer, dog er jeg Skuespilleren som skal spille sin Rolle i disse pragtfulde Decorationer,
[3] det bedste af Alt at Lady Whynn og Sir Watkins ere so yderst venlige og elskværdige at jeg virkelig med sand Glæde tager imod all deres Godhed, men træt er jeg dog, thi jeg reiste ikke mindre end 200 eng Mill siden kl 10-6½ for at naae fra London til Whynstay, og derfor siger jeg Godnat for dennegang. Jeg er Sir Watkins Gjæst, i hans Hjem saavel som paa hele Frem og Tilbagereisen, og Reiseumagen alene har jeg at yde, og blev til Gengjæld det smukke
[4] Ophold i Wynstay at nyde som nok er Umagen værd, især naar man føler sig saa velkommen som jeg gjør det. Paa Mandag skal jeg igjen være i London tilbage for paa Tirsdag at begynde den lille Prindses Portrait men Du maae ikke nævne til Nogen at jeg maler ham, det har Prindsessen af Wales bedt om, hun har selv skrevet til mig desangaaende et langt, et yderst elskværdig Brev, som Mange misunder mig for. Men nu god Nat min elskede Ven, Jeg skal nu drømme om Dig om Børnene alle [ulæseligt].
Din trofaste Hustru
Elisabeth Jerichau.
Fakta
PDFDansk
Adresseoplysningen kommer fra et fortryk på brevpapiret.
Alexandra af Wales
Marie Jerichau
Marie Emily Williams-Wynn
Watkin Williams-Wynn
Helene Wüsthoff
Det Kongelige Bibliotek