1863-5

[Maj 1863]

Kjære Børn

Brevet bliver for tungt til at kunne skrive til hver af Jer særskillt, men da jeg veed I gjærne faaer et lille Ord fra Moder saa maae I alle enes om dette lille grønne Blad, som jeg herved betroer mine ømmeste mine hjerteligste Hilsner, tænkende afwechslende paa vor store Dreng og paa den lille tykke og paa min kjække lette Harald, og paa de søde Tøser. Jeg seer Caroline og Louise sidde flittig hos Augusta ved Skolebordet og lille Sophie leger artig ved det lille, eller ogsaa jeg seer vore kjære ven Skovsboe der kjører med Jer til Frederiksberg

[2] eller paa Landstedet. I kan neppe tænke hvor mageløst deiligt det er her naar man forlader London og vedkvæger sig i det Frie i det svulmende Græs som er gjennemvævet af de yndigste Markblomster og alle Træer ere saa friske saa grønne! Her sender jeg Jer et Bøgeblad og et Par Smaablomster om 14 Dage er jeg hos Jer igjen om Gud vil. Lev vel. Fader sender Jer mange mange Kyss ligsom Jer[e]s trofaste Moder

Tænk alletider paa den kjære Grospapa som en from Sjæl der har det godt hos Gud.