1871-05-10

London 10 Maj 1871

Kjære Adolf
Jeg kan Gud skee Tak sige Dig at vi ere raske, men hvad jeg skulde have gjort af Sofie, dersom Spreads ikke kjærligen havde taget dem af hende veed jeg ikke, da jeg forretningsmæssigt er hele Dagen paa Farthen, uden at kunne have hende med mig. Hun er Gud skee Tak rask men er meget mager og bleg, og fuld af Philipenser i Ansigtet, enten foraarsaget ved Vaccinen eller ved Forandring af Luft og Diæt, dertil voxer hun meget og er en saa stor Vildkat at jeg alvorlig har maattet tale hende tilrette, thi Du veed jo nok at naar Katten er ude, saa dandser Musene paa Stol og Borde, og dette gjør Gøj Gøj virkeligen. Augusta skriver at Du i de to sidste Dage har været saa uhyre forstemmt hvorfor? — er der maaskee Sygdomstilfælde indtruffen fra Møen af nogen der er Dig særdeles kjær? Her har jeg seet R: St: der saae meget rask ud, havde god Tjeneste med bedre Løn og god Omgang, ingen Krampetilfælde mere og saae meget ordentlig ud. Man spurgte om Dansk Kirke her og længtes efter danske Bøger, bed Augusta skaffe et par Stykker uindbundne, nemmlig enten Frimodts eller Blædels Prædikener, og en historisk geografisk letfattelig dog moersom Bog som f Ex Reisebilleder i Smag med rundt om Jorden eller deslige send det da uindbunden med [Post baad], aaben pakket ligesom Aviserne forsendes med Posten lige til min Adresse, saa koster det en stor Ubetydelighed er snart her og jeg kan da sende det til Vedkommende, men glem det ikke. Jeg maler flittig, sidst i Maj er jeg vist saa vidt at kunne komme hjem. Lev vel og skriv snart til Din trofaste Hustru
Elisabeth Jerichau

Jeg beder om Emilie Smidt ej kunde være hos Louise paa Landet en 14 Dages Tid, for at styrkes.