Menu

Elisabeth Jerichau Baumann

1860-06-22

Dokumentindhold

Nu kan Elisabeth Jerichau Baumann endelig sende omtalte veksel hjem til ægtemanden (se brev af 19. juni 1860) og samtidig berette, at hun rejser til Manchester om to dage. Derefter fortsætter hun hjem over Hull, hvor der er skibsafgange mod København.

Transskription

[Den 22. juni 1860]

Min elskede Adolf!

Tak for Dit so kjærlige Brev som jeg modtog idag! Herved faaer Du en Vechsel, de andre Penge bringer jeg selv jeg er vel, men jeg er træt og længes hjem.
Om jeg fik meget at bestille endnu her blev jeg dog ikke glad, thi det er svært at spinde Guld. Iovermorgen gaaer jeg til Manchester og derfra over Hull hjem. Bliver der noget af den Bestilling som Talen er om

[2] saa faaer jeg blive endnu 14 Dage længere her, og Du maae nøjes med et Brev istedet for mig.
Hils min egen lille Thoralt og siig ham at jeg bringer engelske Bøger med til ham men ingen Automat fra Paris thi der var ingen undtagen Muus eller Caniner og han er for stor til slige Ting. Siig ham han maae nøjes med mig, det er bedre end Automaten med Skinliv.

[3] Gud signe Jer alle! Bare jeg igjen var hjem!
Din Elisa
London den 22de Juni
1860

Hils Line og Kyss alle Børnene for mig. Lev vel! Jeg maae slutte Posten gaaer
Du faaer Brev fra Manchester.
Din Elisa

Fakta

Brev

Dansk

Brevets dato er placeret nederst i brevet.

London
København

Det Kongelige Bibliotek